Ellen Bæk om arbejdspladsen AAU: Det er vigtigt at være en del af noget

Tekst og foto af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Grafik: Søren Emil Søe Degn

Jobbeskrivelsen lød næsten for avanceret til, at hun turde søge stillingen. Men Ellen Bæk gav det et skud – og fik i 1979 jobbet som assistent ved Studiekontoret på det, der dengang hed Aalborg Universitetscenter. 

”Universitetet var jo stadig nyt dengang, og arbejdsopgaverne var spændende. Det var en rigtig god arbejdsplads, og det har det været gennem alle årene. Det er også derfor, jeg er her endnu,” fortæller Ellen Bæk.

Hun er oprindeligt udlært fra Nordjyllands Papirposefabrik, men har arbejdet med kontoradministration på AAU det meste af sit arbejdsliv. Først på Studiekontoret, senere på Fakultetskontoret for Det Tekniske og Naturvidenskabelige Fakultet og herefter i AAU Innovation. I dag er hun ansat i Forsknings Service, som er en afdeling under Fælles Service.

Efter mere end 45 år på AAU har Ellen Bæk et rigtig stort netværk i organisationen, og hun er en af de AAU-skikkelser, som har været en del af universitetet i det meste af dets levetid. AAU Update har interviewet hende om forholdet til AAU i anledningen af universitetets 50-års jubilæum sidste år.

Teknologiske fremskridt former jobbet

Ellen Bæk mener, at arbejdet på AAU har ændret sig meget siden den 1. september 1979, hvor hun begyndte på AAU.

”I dag foregår det hele elektronisk. Man har måske nok et navn på folk, men man har ikke så tit et ansigt på dem,” siger Ellen Bæk om forskellen på arbejdet dengang og i dag.

Hun tilføjer, at det er hendes opfattelse, at de teknologiske fremskridt generelt har bidraget positivt til udviklingen og opgaveløsningen.

Det mest avancerede it-udstyr, der var på Studiekontoret i slut 70’erne var en rød IBM-skrivemaskine med kuglehoved. Det var hyper moderne udstyr at have i en hverdag, hvor referater og blanketter ellers blev skrevet i hånden på gennemslagspapir. Andre beskeder eller interne budskaber blev klaret telefonisk eller ved, at man mødte personligt op på modtagerens kontor. 

”Eksamenskontoret havde en speciel IBM-skrivemaskine med hulkort til færdiggørelse af eksamensbeviser. Vi havde hulkort for de enkelte uddannelser og de fag, som skulle bestås i henhold til studieordningen. Den kunne skrive de enkelte fag, og vi skulle manuelt skrive karakteren ind,” husker hun.

Den teknologiske udvikling tog hurtigt fart, og Ellen Bæk husker med begejstring dengang i begyndelsen af 80’erne, hvor kontoret fik en skrivemaskine, der kunne gemme op til 10 sider. Det var stort. Og i slutningen af 80’erne kom den første computer på TEKNAT-fakultetskontoret, hvor Ellen Bæk dengang var ansat.

”Den stod i et rum for sig selv, og samarbejdsudvalget var meget optaget af, hvordan man måtte arbejde med den. I begyndelsen måtte man kun arbejde på den i 45 minutter – så skulle den have et kvarters pause, hvor ingen sad ved den,” husker hun.

Få år efter var computeren allemandseje på universitetet. Ellen Bæk og hendes kollegaer kom på EDB-kurser, hvor de skulle lægge 7-kabale for at lære at bruge en computermus. Ellen Bæk har altid haft interesse for de nye teknologier, som er rykket ind på arbejdspladsen, og hun har grebet muligheden for kurser og uddannelser, for faglig udvikling har været vigtig for hende.

Fokus på fællesskabet 

Kollegaerne og muligheden for at være en del af noget. Det er også noget af det, som hun sætter størst pris på ved sit arbejde.

”Jeg kan godt lide at få de administrative ting til at fungere. Vores administrative arbejde er jo nogle gange lidt usynligt, men det bliver tit synligt, hvis man af en eller anden grund ikke lige er på kontoret i en periode,” fortæller hun.

I mange år var Elle Bæk ansvarlig for uddannelsen af nye kontorelever på AAU, og hun har fundet stor motivation i at give unge mennesker en arbejdsglæde. Det har været vigtigt for hende, at eleverne lærer, at deres arbejde er en del af noget større:

”Det er jo ikke alle vores opgaver, der er lige spændende, men de er ofte en del af et videre forløb i en anden afdeling. Derfor er det vigtigt at forstå processerne – og at se nytten i det, vi gør,” forklarer hun.

Det rummelige AAU

Ellen Bæk er i dag 72 år, og hun arbejder 16 timer om ugen. Hun kunne været gået på pension, da hun fyldte 65. Det valgte hun ikke at gøre, for arbejdet tjener stadig et meget vigtigt formål for hende.

I 2005 og 2007 mistede hun og manden, Ejnar, deres to voksne børn til selvmord. Arbejdet har siden da været en måde for Ellen Bæk at kunne fortsætte tilværelsen på - midt i sorgen. 

Hun understreger, at hun på AAU har mødt stor forståelse for sin sorg og for savnet, der stadig er. Sammen med sin mand er hun aktiv i Landsforeningen for efterladte efter selvmord. De lægger mange timer i foreningens arbejde, som er meget meningsfyldt for dem begge. 

Ellen Bæk har fået flere priser for sit frivillige arbejde. I 2024 modtog hun Aalborg Kommunes Frivillighedspris, og i 2022 tog hun som formand for Landsforeningen for efterladte efter selvmord imod Liv&Død Prisen, som Landsforeningen Liv&Død havde tildelt foreningen. 

”Foreningsarbejdet er en god kombination med at komme herud og være en del af noget,” forklarer Ellen Bæk.

Hvor længe hun fortsætter på AAU, ved hun ikke. Men hun håber, at AAU vil fortsætte med at være et godt sted at være.

”Både som uddannelsessted og som arbejdsplads. At der er rummelighed og rart at være. Både for VIP og TAP,” slutter hun.