Noemi Katznelson: I gamle dage blev det, vi laver i Center for Ungdomsforskning, kaldt for prostitutionsforskning

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Pressefoto. Grafik: Søren Emil Søe Degn

Noemi Katznelson havde aldrig haft en drøm om skulle være forsker. Som i overhovedet ikke. Men på pædagogik- og historiestudiet kom hun til at beskæftige sig med den gryende ungdom fra efterkrigsårene. De tyggede Stimorol-tyggegummi, drak Coca Cola og havde anderumpehår. De blev omtalt som en egentlig ’Ungdom’.

”Jeg var selv enormt famlende i mine ungdomsår, og det var egentlig den afsøgning, der drev mig ind i feltet med ungdomsforskning efter at have været en tur omkring en periode i lære som gartner og som skuespiller. Det voksede på mig, og så var der selvfølgelig også tilfældigheder på spil,” fortæller Noemi Katznelson om sin vej ind i forskningsverdenen.

Ungdomsforskningen har lige siden været omdrejningspunktet for Noemi Katznelsons arbejdsliv. I dag er hun professor og leder af Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. 

Et helt nyt blik på ungdomsforskningen

Da Noemi Katznelson i 1996 blev færdig med sit pædagogikspeciale på Roskilde Universitetscenter (RUC), blev hun en del af et internationalt forskningsprojekt om udsatte unge i forskellige europæiske lande. En af dem, hun skrev projektet sammen med, var involveret i åbningen af et center for ungdomsforskning på RUC. Her gik man til ungdomsforskning på en helt ny måde, som hun syntes var enormt spændende og gerne ville være en del af. De unges egne stemmer blev brugt langt mere systematisk og i et langt større omfang end tidligere.

Noemi Katznelson har været en del af CeFU, siden det blev skabt i 2000. Forskningen har alle dage været meget praksisnær og lavet med et formål om hjælpe og understøtte forskelligt arbejde med unge i praksis.

Det rette match

I 2013 blev CeFU en del af AAU, og Noemi Katznelson mener, at det har været det helt rette match.

”AAU’s mission om at skabe Viden for verden er jo præcis det, som vi selv er rundet af. CeFU’s berettigelse og væren i verden handler om – på den store klinge – at gøre en forskel for unge. Og det fokus har passet enormt godt til den tilgang til forskning og uddannelse, der findes på AAU. Det betyder enormt meget, at man har nogle omgivelser og rammer omkring sig, som understøtter, tænker med og forstår, hvad man gerne vil,” siger ungdomsforskeren.

Med skiftet til AAU er forskningsgruppen blev genstandsfelt for en hel anden form for opmærksomhed end tidligere. Hendes oplevelse er, at vejen til den øverste ledelse i mange sammenhænge er blevet kortere, og forståelsen for centrets stærke bånd til institutioner, organisationer og virksomheder er stor. Alligevel har det også krævet en vis tilvænning pludselig at befinde sig ’midt i orkanens øje’. Noget, der selvfølgelig også hænger sammen med, at unges trivsel er kommet på den politiske dagsorden.

Øget strategisk styring

Når Noemi Katznelson bliver bedt om at beskrive, hvordan AAU har ændret sig gennem tiden, nævner hun blandt andet den øgede strategiske styring af universitet. Den finder man både på AAU og i universitetsverdenen generelt, mener hun. På AAU har dette fokus senest resulteret i en ny strategi om, at universitetet skal arbejde med missioner.

Professoren forstår godt bevæggrundene for udviklingen og deler i høj grad ambitionen om, at vores viden skal bidrage til at løse nogle samfundsmæssige problemstillinger, men mener også, at det er en svær balance.

”På den ene side synes jeg, der er et indlysende behov for at have nogle overordnede, samlende idéer for, hvad det er for nogle udfordringer, vi gerne vil bidrage til at løse på AAU. På den anden side har forskningen også hele tiden en opgave i at forstyrre og skubbe til ’samfundets’ forestillinger om, hvad der faktisk er udfordringerne, og hvordan man skal arbejde med dem,” forklarer Noemi Katznelson.

Professoren mener derfor, det er vigtigt, at den styring, der sker, bliver en slags ramme, der understøtter og giver plads til, at forskningen både kan tale ind i de samfundsmæssige problemer, men også kan skubbe til dem.

”Jeg forstår virkelig godt universitetets missionsdrevne tankegang og deler ønsket om at gøre en forskel og sætte en strategisk kurs. Det er på mange måder præcis den måde, vi arbejder på. Men samtidigt vokser vores missioner i CeFU i en vis forstand frem ’nedefra’ på grund af vores kontinuerlige kontakt med omverdenen, og vi har altid været drevet af at bevæge os derhen, hvor vi oplever, at der er noget i bevægelse,” siger hun.

Universiteternes rolle ændrer sig

Noemi Katznelson oplever, at den generelle holdning til, hvilken rolle universiteterne skal spille i samfundet, er under forandring. Det samme er opfattelsen af, hvad der er nyttig forskning.

”I CeFU har vi altid bedrevet det, jeg vil kalde omverdensorienteret forskning, og jeg husker i tidernes morgen at have siddet til møder med ledelser på andre universiteter, som kaldte min og vores type af forskning for en slags prostitutionsforskning. Den rigtige og fine forskning var dengang ikke én, der havde et umiddelbart anvendelsessigte,” fortæller hun.

Professoren mener, at centret har haft tiden med sig, for i dag er der mange, der er interesser sig for måden, CeFU samarbejder med omverdenen på. Både i og udenfor universitetsverdenen.

Bevar bredden på AAU

Noemi Katznelson håber for AAU, at universitetet formår at følge med tiden og forbliver relevant – også om 50 år.

”Mit håb er, at vi i fremtiden vil være et universitet, der er en relevant partner i den store arbejdsdeling, der er i samfundet. Og at vi er det inden for alle videnskabelige hovedområder,” siger Noemi Katznelson.

Erhvervslivet skriger på flere STEM-kandidater, og politikerne har også mange holdninger til, hvordan universiteterne skal prioritere. Derfor er det hendes skrækscenarie, hvis AAU skulle vælge den besnærende vej og i fremtiden vil være reduceret til et stærkt anvendelsesorienteret, men primært naturvidenskabeligt og teknisk universitet.

”Med den udvikling, vi ser, mener jeg, at der for universitetet ligger en stor opgave i at finde ud af, hvordan vi undgår, at samfundsvidenskab og humaniora ikke blot bliver reduceret til attributter eller ’understøttere’ til et stærkt ingeniørvidenskabeligt universitet,” siger Noemi Katznelson.

Hun mener, universitetet skal blive ved med at styrke sin i forvejen meget stærke position som universitet, men at vi skal være ambitiøse hele vejen rundt.

”Hvis vi skal være drivende og førende på HUM og SAMF, så skal det virkelig prioriteres – ikke mindst i tider, hvor det er under pres samfundsmæssigt. Og pendulet kommer til at vende – samfundsvidenskabelig og humanistisk viden vil igen komme til at opleve øget efterspørgsel, og så skal vi stå der og have gang i stærke vidensmiljøer,” fastslår hun.