Svend Brinkmann: AAU har ikke brug for at genopfinde sig selv

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Grafik: Cecilie Karoline Kalbakk Elgaard

Da Svend Brinkmann skiftede fra filosofi- til psykologistudiet, var det aldrig med et endemål om at skulle være praktiserende psykolog. Faktisk var han meget godt tilfreds med at være studerende.

”Heldigvis flaskede det sig sådan, at jeg kunne fortsætte med at studere – og nu bare få løn for det. Hvad enten vi er ansatte eller på SU, så studerer vi alle sammen vores fag, og det er et stort privilegium, at jeg har kunnet fortsætte i dét spor i så mange år,” fortæller Svend Brinkmann, der er psykologiprofessor på Aalborg Universitet (AAU).

Han er en af de markante skikkelser på universitetet, som AAU Update har interviewet om forholdet til universitetet i anledningen af 50-års jubilæet sidste år.

Fra adjunkt til professor

Svend Brinkmann er uddannet fra Aarhus Universitet (AU), men har været en del af AAU siden 2009, hvor han blev opfordret til at søge en stilling som professor MSO på Institut for Kommunikation og Psykologi.

 ”Det var en ekstremt attraktiv stilling for mig. Den passede til min profil og mine interesser, og den gav mig mulighed for at avancere fra adjunkt til professor MSO,” fortæller Svend Brinkmann.

Efter et par år blev han ansat i et fast professorat, og Svend Brinkmann kalder selv sit karriereforløb på AAU for en fast track-model. Han mener, at det er noget af det, der udmærker AAU i forhold til de ældre universiteter i Danmark.

”Hvis situationen kalder på det, er der nogle muligheder for at gøre tingene lidt mere effektivt. Sådan var det i hvert fald i mit tilfælde,” tilføjer han.

Foruden professortitlen var det i høj grad også gode samarbejdspartnere på AAU, som fik Svend Brinkmann til at rykke fra AU til AAU. Professor Lene Tanggaard talte blandt andre varmt for universitetet, og Svend Brinkmann kunne godt lide den ånd, som han fornemmede, var på stedet: En involvering i, hvad der foregår i samfundet og i verden omkring os. 

Lysten til at blive klogere

Arbejdsmæssigt er Svend Brinkmann drevet af et ønske om at blive klogere, og de bedste dage på kontoret dem, hvor han har fået en ny idé. Når han selv – eller sammen med forskerkollegaerne – når frem til det helt rigtige greb om en teori eller tekst.

”Jeg tror, det er dét, der driver de fleste forskere. Den dér erfaring af, at her fandt vi ud af noget nyt. Her til aften ved jeg noget andet, end jeg vidste i går. Det er bare en fed fornemmelse,” forklarer han.

Svend Brinkmann er inspireret af filosoffen John Dewey, som har en måde at tænke videnskab på, der handler om, at forskningen skal være relevant. Et syn, som Svend Brinkmann også oplever er gældende på AAU.

”Det er nok også derfor, jeg er blevet hængende. Det passer så godt til min måde at arbejde og tænke forskning på,” forklarer professoren.

Svend Brinkmann har altid oplevet opbakning til sine idéer på AAU – også de lidt usædvanlige af slagsen. Hans radioprogram, Brinkmanns briks på P1, er tidskrævende arbejde. Alligevel har hans ledelse, ifølge Svend Brinkmann, også kunnet se værdien i, at han bruger sin tid på at udbrede viden til omverdenen fra et radiostudie. 

”Det er fedt, at der er rum for at komme ud og vifte lidt med ørerne. Selvom man selvfølgelig også skal tage sit ansvar alvorligt indadtil på universitetet,” siger han.

AAU’s psykologistuderende i høj kurs

Svend Brinkmann er glad for at undervise og for at give sin viden videre. Han kan især godt lide at møde de studerende tidligt i deres uddannelse, fordi han her får mulighed for at forklare de grundlæggende begreber og teorier helt til bunds. Noget, han mener hænger sammen med interessen for at formidle sin viden via eksempelvis radio, foredrag og klummer.

”Jeg vil gerne selv forstå tingene, og hvis jeg kan forklare tingene til nogle, der er relativt forudsætningsløse, så er sandsynligheden for, at jeg også selv forstår det, størst,” forklarer han. 

Set i forhold til sin størrelse så klarer AAU sig på mange parametre rigtig godt – det viser diverse internationale rankings blandt andet. 

”Vores ingeniøruddannelser klarer sig rigtig godt, og det kan jeg da godt blive stolt over, selvom jeg ikke har noget som helst med det at gøre. Men jeg bliver nok allermest stolt, når jeg hører, at de psykologistuderende, vi uddanner, er i høj kurs. Og det hører jeg virkelig tit,” fortæller Svend Brinkmann.

Han mener, at kandidaterne fra AAU kan noget, som kandidaterne fra de andre psykologiuddannelser ikke er helt lige så gode til.

”Fordi vi er mere problemorienterede, og fordi vores studerende kommer mere og tidligere ud i den praktiske, empiriske verden, kan de håndværket lidt mere fra dag ét,” siger Svend Brinkmann.

Han tilføjer, at de andre psykologiuddannelser har deres egne styrker, og at det i hans optik ikke er meningen, at uddannelserne skal være ens.  

Stemningen er skiftet

Svend Brinkmann oplever, at AAU – og universitetsverdenen generelt – har ændret sig, siden han selv blev færdiguddannet. Dengang var den politiske ambition, at flere unge skulle have en lang videregående uddannelse. Det kunne mærkes på universiteterne, hvor der kom flere uddannelser og ansatte til.

”Det var en sjov periode at være på universitetet i. Man så fremskridt overalt. Men så gik det pludselig den anden vej. Nu skal der færre unge ind på universiteterne, og de seneste år har det mere været en nedskæringsdagsorden, der har præget universiteterne. Det har helt klart bidraget til et stemningsskift,” siger Svend Brinkmann.

Forskellige forskningsbevillinger har de senere år givet professoren en form for frirum, som har betydet, at han – på det personlige plan – ikke har behøvet at bekymre sig så meget om besparelser.  

”Men det er jo selvfølgelig knap så sjovt, når man indimellem har sagt farvel til afholdte kolleger. Det har jo så ikke noget specifikt at gøre med Aalborg Universitet, for sådan har det jo været overalt i universitetsverdenen de senere år,” tilføjer han. 

Missioner – gammel vin på nye flasker?

Universiteterne har ifølge Svend Brinkmann fået en tendens til at ville genopfinde sig selv i forsøget på at følge med de skiftende politiske vinde – og for at vise over for omverdenen, at de stadig er relevante. Et behov, som Svend Brinkmann godt kan forstå, at universiteterne har fået i pressede tider. 

”På AAU har det været i form af det missionsdrevne,” siger Svend Brinkmann og refererer hermed til AAU’s strategi, ’Viden for verden 2022-2026’.

Heri fremgår det, at AAU’s vision er at være et missionsdrevet universitet, der bidrager til bæredygtige løsninger.

”Hvis jeg må have lov at være en lille smule kritisk, så tænker jeg, at vi har et universitet, der fungerer. Vi har forskere, der hver dag arbejder på at bidrage til løsninger af samfundsmæssige problemer. Der er ingen grund til at putte det på nye flasker,” siger han.

”Jeg tror, vi skal passe på med, at det ikke bliver for staffage – lidt for smart. Vi skal bare have lov til at forske og undervise. Så skal det sikkert nok gå,” siger Svend Brinkmann.

Hold sporet og undgå panik

Direkte adspurgt, hvilke ønsker Svend Brinkmann har for universitetets fremtid, lyder svaret, at AAU skal holde fast i sin problemorienterede tilgang til undervisning og forskning. 

”Hvis jeg skulle formulere det i fødselsdagstermer, så håber jeg, at universitetet undgår at gå i panik. Man taler om midtlivskriser og mænd, der får behov for en ny kone, en sportsvogn eller på anden vis genopfinder sig selv. Det vil jeg gerne advare mod. Der er ingen grund til at iføre sig skinnende dragter eller hurtige biler, for vi gør faktisk noget i forvejen, der er rigtig godt og solidt,” slutter han.