Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Fotos: Lasse Møller Badstue. Grafik: Søren Emil Søe Degn

Da Sven Caspersen var rektor på Aalborg Universitet, var det en tradition, at han i december gik rundt på campus i Aalborg og ønskede medarbejdere og studerende glædelig jul. For ham var rundturen en god måde at få en fornemmelse af, hvad der rørte sig på institutterne. Samtidig var det en anledning for medarbejderne og ham til at se hinanden i øjnene.

Nutidens AAU har 3.700 medarbejdere og ligger i tre forskellige byer. En personlig julehilsen ville derfor være en voldsomt tidskrævende opgave på universitetet, som i år har fejret sit 50-års jubilæum. AAU er vokset eksplosivt siden 1974, og AAU Update har i anledning af jubilæet sat Sven Caspersen og Peter Plenge stævne til en samtale om AAU’s udvikling – og ønsker for fremtiden. Som henholdsvis tidligere rektor og tidligere universitetsdirektør er de blandt de ledende figurer, som gennem flest år har været med til at sætte retningen for universitetet i dets 50-årige levetid.

En del af historien

Sven Caspersen og Peter Plenge kommer til de ceremonielle årsfester og aktiviteter i universitetets seniorklub, men det er længe siden, de har haft deres daglige gang på universitetet.

”Vi er en del af historikken nu. Da jeg forlod universitetet og gik på pension, var jeg klar over, at det var lige som at trække fingeren ud af et vandglas. Det lukker sig efter én,” siger Peter Plenge, der stoppede som universitetsdirektør i 2014 efter 16 år på posten.

Han blev ansat som én af AAU’s første medarbejdere i 1971, hvor hans opgave var at bistå med etableringen af universitetet, der åbnede tre år senere i 1974. Bortset fra et mellemspil i 1990’erne, hvor han var direktør på Københavns Universitet, har Peter Plenge tilbragt hele sit arbejdsliv på AAU.

PBL finder sin form

Sven Caspersen og Peter Plenge var begge en del af AUC, da universitetscentret slog dørene op for sine første studerende en septemberdag i 1974. Sven Caspersen blev rektor i 1976, og den helt centrale opgave i de første år var at få den nye læringsmodel – PBL – til at grundfælde sig og finde sin form.

”Det var lidt af en opgave. Nogle af underviserne kendte til vores planer om at ville undervise efter PBL-metoden, men det absolutte flertal kom fra de eksisterende uddannelsesinstitutioner, som greb undervisningen anderledes an. Det krævede tilvænning,” husker Sven Caspersen.

På ingeniørstudierne bed modellen sig hurtigt fast, idet flere af underviserne havde erfaring med lignende måder at undervise på fra tidligere job.

”Forholdet mellem forskning og undervisning var også anderledes dengang. Mange prioriterede virkelig undervisning højt, og det var nok en af grundene til, at det lykkedes så godt,” mener Sven Caspersen.

Betydning for byens udvikling

De to er enige om, at AAU som institution har udviklet sig meget over de sidste 50 år. Universitetet har haft en enorm betydning for Nordjylland og Aalborg, som har udviklet sig fra en industriby til en universitetsby.

”Aalborgs image udadtil er klart farvet af, at man i dag har nogle store uddannelsesinstitutioner. Når du går på gaden, møder du mange unge mennesker, og det er en helt anden by, end det var dengang, hvor universitetet åbnede. Her var Aalborg Værft byens største virksomhed. Dét kultur- og identitetsskifte mener jeg, at AAU har haft en afgørende rolle i,” siger Peter Plenge.

Universitetet har med Sven Caspersen i spidsen sat flere synlige aftryk på byens udvikling. Både NOVI Science and Business Park og Musikkens Hus er blevet til efter forslag fra Sven Caspersen. Studenterhuset har han været også været en central aktør i tilblivelsen af. Tilsvarende var hans efterfølger, Finn Kjærsdam, sammen med Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi involveret i etableringen af Utzon Center.

Et fuldgyldigt medlem af universitetsfamilien

Når de to tidligere ledere ser på AAU i dag, så ser de et universitet, som er en accepteret og respekteret del af den danske universitetsfamilie. Dog skiller det sig mindre ud fra de øvrige universiteter, end det gjorde før i tiden.

”Jeg opfatter universitetet i dag som værende mere traditionel i sin form. Læringsmodellen er ikke længere så utraditionel i forhold til, hvad der foregår rundt omkring på de øvrige universiteter, og det er mit indtryk, at den meget stærke tilknytning til regionen er mindre udtalt, end den var engang,” siger Sven Caspersen og henviser blandt andet til oprettelsen af campusser i Esbjerg og København.

Sven Caspersen og Peter Plenge er ikke helt enige om, hvorvidt oprettelsen af AAU’s campus i København var en god idé. Men de mener begge, at det har været en af de store milepæle i universitetets historie, som har haft afgørende betydning for, hvor universitetet er i dag. Campus i København giver AAU mulighed for at uddanne studerende, som universitetet formentlig aldrig ville få held med at rykke til Nordjylland.

Navneskiftet fra Aalborg Universitetscenter til Aalborg Universitet er en anden milepæl i AAU’s historie. Selvom det primært var symbolsk, så markerede navneskiftet universitetets transformation til et ’klassisk universitet’.

Oprettelsen af medicinuddannelsen er en tredje og vigtig milepæl for AAU. Uddannelsen havde været et ønske, siden universitetet blev oprettet, men modstanden var i mange år så stor, at det først lykkedes i 2010.

”Det har været en lang kamp at få medicinuddannelsen til Aalborg. Da vi i 1973 fik kommissoriet for AUC, kom det som et chok, at der stod, at vi ikke måtte lave en lægeuddannelse,” fortæller Sven Caspersen.

Med tiden begyndte omverdenen heldigvis at se anderledes på AAU’s ønske om at uddanne læger i Nordjylland.

”Der var to grunde til, at medicinuddannelsen var vigtig for os. Den ene var, at Nordjylland simpelthen manglede læger, så det var et argument for os i forhold til politikerne. Noget andet var, at vi havde en interesse i at få feltet til Aalborg. Lægerne trækker rigtig mange forskningsmidler, og samarbejdet med et stort sygehus er virkelig noget, der generer indtægter,” siger Peter Plenge.

Ikke et jysk DTU

Med oprettelsen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og medicinuddannelsen blev AAU et ’multifakultært universitet’, der repræsenterede en bred vifte af videnskabelige discipliner. Det var – og er – vigtigt for at sikre et stærkt og bredt AAU, mener de.

”Nogle var begyndt at tale om, at vi risikerede at ende som ’et jysk DTU’. Det tror jeg, vi var meget enige om, at vi ikke havde nogen ambition om, skulle ske,” siger Peter Plenge henvendt til Sven Caspersen.

”Det var vi meget enige om. Der var i høj grad hele tiden en bekymring for, at humaniora og samfundsvidenskab skulle blive udraderet,” svarer Sven Caspersen.

Den tidligere rektor og den tidligere universitetsdirektør ser i dag med stor bekymring på den generelle udvikling af de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. De kalder det ’meget trist’, at AAU har måtte lukke flere af sine sprogfag.

”Hvis man vil bevare et bredt universitet, så er man nødt til i hvert fald at have de store europæiske sprogfag. På sigt tror jeg, at man forpasser den chance, som sprogfagene ville være, for at lave ingeniører med en anden profil end den, kandidaterne får på DTU,” siger Peter Plenge.

Han tilføjer:

”Men det er også et udtryk for, at ledelsesformen har ændret sig. I dag styrer økonomien rigtig meget. Da Casper (Sven Caspersen, red.) sad ved roret, sørgede han altid for at lave en ”beskatning” af de områder, som hentede mange penge hjem, så pengene blev overført til de områder, der ikke tjente så meget,” tilføjer han.

De påpeger begge, at universiteternes autonomi er blevet indskrænket. Før i tiden havde de langt større frihedsgrader i forhold til at bestemme over egen økonomi. I dag sætter Uddannelses- og Forskningsministeriet nogle meget klare rammer for, hvordan universiteterne må og kan forvalte deres penge.

Fremtidsønsker for fødselaren

Den øgede statslige styring er et emne, der synes at ligge de to en del på sinde. Direkte adspurgt hvad de to har af ønsker for fødselarens fremtid, lyder svaret fra Peter Plenge prompte:

”Mindre statslig styring, mere selvstyre og højere taxameter.”

De smiler, og Sven Caspersen tilføjer, at det lyder meget smukt.

”Og så ønsket om at universitetet stadig vil udvikle sig og slå sig fast som et universitet i den absolutte top. Både herhjemme og på verdensplan,” siger Sven Caspersen og tilføjer, at han dog altid har set med skepsis på de rankings, hvor universiteterne sammenlignes i rangorden.

De pointerer begge, at de håber, at AAU i fremtiden vil forblive et ’helt’ universitet, hvor også humaniora og samfundsvidenskaben står stærkt.

”Det kræver uden tvivl en evne til at tilpasse sig de rammevilkår, som universiteterne nu engang er underlagt. Universitetet må leve op til sit eget slogan om at gå ’ad nye veje’. Grundet krigen i Ukraine er der fx kommet nogle helt nye rammebetingelser for forskning i forsvar og forsvarsteknologi. Det er virkelig prioriteret, og her kan AAU spille en rolle,” tilføjer Peter Plenge.