Linda Nhu Laursen: AAU er et fyrtårn blandt elfenbenstårne

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Frederik Kiersgaard Lund. Grafik: Søren Emil Søe Degn

Oplevelsen af meningsfuldhed. Det har alle dage været det, der driver Linda Nhu Laursen i sit arbejde. Da hun afsluttede sin kandidat som civilingeniør i Industrielt Design, sprang hun ud som iværksætter i en virksomhed, hun havde stiftet sammen med en medstuderende. Herigennem udlevede hun som designkonsulent drømmen om at designe produkter for spændende virksomheder. Men måden, hun brugte sit fag på, begyndte at føles forkert.

Designfaget mistede mening

Hun fik for alvor oplevelsen af at være spændt for en forbrugsvogn, da en kunde bad hende om at producere et nyt sofabord i mellemprisklassen. Bordet behøvede ikke have nogen lang levetid, det skulle blot inspirere til salg.

”Min mor sagde ellers, at hun ville ønske sig bordet i julegave, og jeg kan huske, jeg tænkte, at jeg simpelthen ikke syntes, at hun skulle bruge sine penge på det. Jeg fik helt ondt i hjertet over, at designfaget – som jeg synes er så fantastisk, smukt, og som rummer enorme potentialer til at forme menneskers adfærd – også blev brugt til noget, der er så meningsløst,” forklarer Linda Nhu Laursen.

Så da muligheden for at skrive en ph.d. ved AAU’s Center for Industrielt Produktion bød sig, slog hun til. Hun ville gå en ny vej og ændre status quo. I 2017 afleverede Linda Nhu Laursen sin ph.d., der blev lavet i samarbejde med Unilever, LEGO, Novozymes og Heineken. Den handlede om, hvordan virksomheder kan åbne deres innovations- og designprocesser op og invitere eksterne ind. Viden hun i dag bruger til at samle aktører fra hele Danmark omkring hendes mission. Efterfølgende blev hun tilbudt job ved både Unilever og LEGO, men hun valgte i stedet at forfølge en karriere i universitetsverdenen.

I dag er hun lektor og en del af et forfremmelsesprogram ved Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi. Her er hun også forskningsleder af AAU Design Lab og en aktiv stemme i den offentlige debat om bæredygtigt design.

Former fremtidens designere

Linda Nhu Laursen valgte efter eget udsagn universitetsverdenen, fordi det er her, hun oplever at kunne gøre den største forskel for sit fag – og omverdenen i bred forstand.

”På universitetet former vi ikke møbler, men fremtidens designere. Vi laver den forskning, der puttes ind i hovederne på folk. Som forskningsleder er jobbet at bygge den viden, som den næste generation har brug for. Min forskningsagenda har blandt andet betydet, at vi i dag lærer vores studerende, at vi ikke skal have en brug og smid væk-kultur. I stedet bruger jeg min forskning til at undervise i, hvordan man laver design med lang levetid, design af restmaterialer, design til reparation og design til genbrug,” forklarer Linda Nhu Laursen.

Samtidig ser hun sine forskningsprojekter som en mulighed for at gøre en forskel for design- og produktionsvirksomheder. Hun inviterer til felteksperimenter, hvor virksomhederne kan afprøve nytænkende ideer og tiltag med lav risiko. Tiltag, der uden forskningsprojekter aldrig ville have set dagens lys, men som giver danske virksomheder viden, et kompetenceløft og en særlig fremtidig konkurrencefordel.

”Jeg får lov til at pege retningen, sætte en agenda. Det, vi forsker i, skal hjælpe virksomhederne, bidrage med viden og hjælpe med at ruste dem til fremtiden. Vi bygger vidensgrundlaget for og med danske virksomheder. Det er noget af det, jeg synes er helt unikt ved AAU,” siger hun.

”På AAU samarbejder vi tæt med industrien og vores studerende. Vi arbejder problemorienteret og missionsdrevet. Sådan arbejder jeg også selv,” tilføjer hun.

Det ser man tydeligt i typen af forskningsprojekter, som Linda Nhu Laursen står i spidsen for. I forskningsprojektet Zero Waste samarbejder hun og teamet med 500 virksomheder om at reducere spild i produktionen. Og med Repair Camp-initiativet lærer hun og de øvrige ansatte i AAU Design Lab skoleelever at reparere deres ejendele – fremfor at smide dem ud. Alt sammen forskningsprojekter, der også trækker tråde ind i hendes undervisning.

Fornyelse og fællesskab

Linda Nhu Laursen mener, at AAU med sin problembaserede tilgang til forskning og uddannelse adskiller sig fra de øvrige universiteter og har gjort det siden sin begyndelse i 1974. Med tiden er tilgangen blevet mere udbredt blandt andre universiteter.

”På det område har AAU været forud for sin tid. Universitetet blev skabt for at forny måden der blev undervist og forsket på, og det synes jeg, vi har bevaret som en del af vores DNA. Og det er også noget af det, jeg elsker rent designfagligt. At der er rum til, at vi kan blive ved med at forny os – og at vi gør det i fællesskab,” siger forskningslederen.

Hun oplever, at universitetsverdenen mange steder bærer præg af et konkurrerende og individualistisk miljø. Men hun mener samtidig, at de negative oplevelser hun fik som ung forsker har gjort hende til en bedre forskningsleder i dag.

”Jeg tror, der på AAU er grobund for, at vi som forskere bliver mere fællesskabsorientrede, fordi universitetet bygger på en teamwork-kultur. Og det har jeg arbejdet hårdt for i min gruppe,” tilføjer hun.

Opgør med performancekulturen

Det er hendes oplevelse, at særligt de yngre forskere i dag skal løbe hurtigere og hurtigere for at lykkes. Derfor ser hun det også som sin opgave som forskningsleder at ’skærme’ sine yngre forskere mest muligt fra det eksterne pres. Fra skiftende KPI’er - flere publikationer, flere BFI-point, et højere H-index – eller hvad der nu er oppe i tiden at måle den enkelte forsker på.

”Jeg mener, at det grundlæggende handler om at lave forskning af høj kvalitet. Generelt præsterer folk dårligt, og får det dårligere, når de skal rende efter skiftende metrikkers performance i et regneark. Jeg hjælper folk til at tænke langsigtet i forhold til, hvad der er meningsfuldt at forske i og gør en forskel for samfundet, ” siger Linda Nhu Laursen.

Når hun møder nye mennesker, er hun altid optaget af, hvad hun kan lære af dem. Og som forskningsleder er det vigtigt for hende at give de enkelte forskere plads til at arbejde med det, der virkelig optager dem, og hvor de oplever at kunne flytte noget.

”Jeg kan se, at folk vokser enormt meget, når de bliver anerkendt for det, de er gode til, og når de bliver sat i spil til det, de er gode til. Fra et ledelsesperspektiv får du også bare højere kvalitet hurtigere og på en fornøjelig måde, når folk arbejder med det, der optager dem mest,” forklarer hun.

AAU som fyrtårn

Direkte adspurgt om sine ønsker for AAU’s fremtid, svarer Linda Nhu Laursen, at hun ønsker, at AAU ikke bliver som de andre universiteter. Hun håber, at universitetet holder fast i sin DNA med at arbejde problembaseret i samarbejde med studerende og omverdenen.

”Verdensfjerne elfenbenstårne uden føling med virkeligheden er der masser af i akademia. Jeg ser AAU og min forskning som et fyrtårn, der er synligt og kan lede andre. Det håber jeg, at vi i fremtiden kan blive ved med at være for regionen og for Danmark,” siger hun.