Benedict Kjærgaard og AAU: En historie om samarbejde og fremskridt

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Flyvevåbnets fototjeneste. Grafik: Søren Emil Søe Degn

Det var på mange måder et tilfælde, at Benedict Kjærgaard havnede på Aalborg Universitet. I 90’erne fik han arbejde på Aalborg Sygehus og samarbejdede med Universitetshospitalet i Aarhus, indtil Aalborg Universitet fik sin egen lægeuddannelse i 2010. Siden da har han undervist hold på samtlige årgange af den populære uddannelse i Aalborg, som ifølge Benedict Kjærgaard har gjort en stor forskel for lægemanglen i det nordjyske.

”Det glæder mig meget, at vi har fået lavet en god lægeuddannelse, som de studerende er glade for. Vi har prøvet at gøre den mere problembaseret end de klassiske lægeuddannelser, og der er nok også mere gruppearbejde. Det kan være en god ting, men det kan også være noget skidt, hvis der sidder nogle studerende og ’gemmer sig’,” siger Benedict Kjærgaard.

”Jeg var betænkelig ved det i sin tid. Jeg frygtede, at det ikke ville gå så godt. Der er selvfølgelig nogle enkelte studerende, der falder igennem nu og da, men helt overordnet mener jeg, vi har ramt et godt niveau,” tilføjer han.

Benedict Kjærgaard er klinisk professor ved Aalborg Universitet, og han er en af de markante AAU-skikkelser, som AAU Update har interviewet om forholdet til universitetet i forbindelse med 50-års jubilæet sidste år. 

Forskning med forsøgsdyr redder menneskeliv 

Benedict Kjærgaard har – vurderer han selv – en lidt mere blandet stilling end de fleste kliniske professorer. Formelt er han ansat 20 procent af sin tid som overlæge på Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. De øvrige 80 procent bruger han på at undervise medicinstuderende blandt andet på valgfaget ”Læge i forsvaret” og ikke mindst på forskning med forsøgsdyr. 

Han er nemlig leder af Biomedicinsk Forskningslaboratorium, som drives i et samarbejde mellem AAU og Aalborg Universitetshospital. Dermed er det ham, der afgør, hvem der kan få adgang til laboratoriets grise, kaniner, rotter og mus i forbindelse med forskningsforsøg. Og ham der er ansvarlig for, at AAU’s kliniske forsøg lever op til de eksisterende regler. 

Som hjerte-lungekirurg har Benedict Kjærgaard selv arbejdet med dyreforsøg i mange år. Blandt andet i forbindelse med udviklingen af en mobil hjerte-lunge-maskine, som han fik idéen til i 1990’erne. Den har genoplivet adskillige stærkt nedkølede mennesker med hjertestop – heriblandt en gruppe efterskoleelever, som kæntrede i en såkaldt dragebåd på Præstø Fjord i 2011. 

”Vedkommende jeg behandlede dengang, havde de andre læger erklæret død. Han er blevet ingeniør og klarer sig, så vidt jeg kan forstå på hans mor, godt den dag i dag. Hun sender mig stadig julekort,” fortæller Benedict Kjærgaard.

Idéen til den mobile hjerte-lunge-maskine opstod, da han i mere end 30 år gjorde tjeneste på Flyvevåbnets redningshelikoptere. Sammen med Flyvevåbnet fik han og Aalborg Universitetshospital i 2004 oprettet et udrykningshold, som kan flyves ud sammen med hjerte-lunge-maskinen og hjælpe til ved akutte situationer. 

Samarbejde på tværs gør forskellen

Arbejdet med at udvikle nye, spændende metoder og teknologier, som kan gøre en forskel – redde liv. Det er, hvad Benedict Kjærgaard synes er allermest spændende ved sit arbejde. Standardoperationer siger ham derimod ikke så meget.

”Jeg er sikkert heller ikke særlig dygtig til dem. Dem, der står og laver dem hver dag, bliver meget dygtige. Jeg kunne måske nok lave en hjerteoperation, men jeg går ikke i gang med det i dag. Kun til nøds, hvis jeg fx skal hjælpe i en akut situation,” forklarer han.

Som leder af Biomedicinsk Forskningslaboratorium kommer Benedict Kjærgaard i kontakt med mange forskellige typer af forskere fra universitetet. Han trives godt i det tværfaglige samarbejde, som netop er et af AAU’s særkender.

Lige nu arbejder han for eksempel sammen med kardiologer fra universitetshospitalet og forskere fra Institut for Energiteknik, der er i gang med at udvikle en særlig mini-generator, som kan levere livslang strøm til pacemakere. Det vil kunne betyde, at patienter ikke som nu skal have skiftet batterier i en pacemaker med års mellemrum, og det vil måske også kunne give bedre muligheder for at anbringe paceelektroder på de mest optimale steder i et sygt hjerte. Indtil videre udvikles det ved forsøg i bedøvede grise.

”Sådan en opfindelse er der ikke nogen, der kan lave ene mand. Man kan godt få nogle idéer – som jeg fik det med hjerte-lunge-maskinen dengang – men skal vi ned i dybden af ting, så dur det ikke, at der er fem hjertekirurger, der laver forskning sammen. De vil typisk få de samme idéer. Det er meget bedre at samarbejde på tværs af fagligheder,” siger Benedict Kjærgaard.

”Sammen bliver vi meget større,” fastslår han. 

Høj kvalitet i udvalgte fyrtårne

Direkte adspurgt om sine ønsker for AAU’s fremtid, svarer Benedict Kjærgaard, at han håber, at AAU kan forblive førende indenfor de områder, som universitetet vælger at fokusere på.

”Jeg mener, det er bedst at satse på nogle faglige fyrtårne inden for nogle bestemte områder. Frem for alt håber jeg, at AAU også i fremtiden vil være kendt for høj kvalitet,” lyder det.