Inden du deler opslag, kan du med fordel opdatere din profil. LinkedIn er dit digitale visitkort, og før og under Folkemødet bliver der kigget.
Fokusér på det vigtigste:
- Profilbillede: Vælg et professionelt billede, hvor du samtidig er dig selv.
- Topbanner: Vælg gerne et fagligt relevant billede, der taler ind i dit forskningsområde (hvis det findes).
- Overskrift: Kort og præcis beskrivelse af din rolle evt. kombineret med dine forskningsområder/-kompetencer som emneord. Fx Lektor i kriminologi på Aalborg Universitet | illegale markeder | cybercrime | stoffer | (max 220 tegn)
- Om-tekst: Kort læsevenlig beskrivelse af faglige interesser, nøglekompetencer og evt. præstationer samt kontaktoplysninger (max 2600 tegn)
Tænk: Hvis en organisation søger en ekspert til deres debat eller hvis en politiker, journalist eller direktør klikker ind på din profil efter en debat, giver den så et retvisende billede af, hvem du er, og hvad du kan?