Særligt rammerne omkring erhvervskandidatuddannelsen har ifølge prorektor fyldt meget i udvalgets diskussioner indtil nu. I de økonomiske rammer for reformen fremgår det, at studerende på de nye erhvervskandidater skal indgå i arbejdsudbuddet ved at arbejde 25 timer om ugen – vel at mærke samtidig med at de skal passe deres fuldtidsstudier. Det giver en samlet arbejdsuge på op mod 61 timer om ugen, og det er ikke en holdbar løsning for de studerende, mener universiteterne.
Ifølge prorektor er bekymringen, at en erhvervskandidatuddannelse med så stor en arbejdsbyrde simpelthen ikke vil være attraktive for studerende. At ingen eller kun ganske få vil søge ind på dem. Universiteterne forudser, at konsekvensen dermed bliver, at universiteterne i stedet vil være nødt til at oprette betydeligt flere korte kandidatuddannelser på 75 ECTS end politikerne har lagt op til. Ønsket er, at 20 procent af kandidatuddannelserne skal omlægges til erhvervskandidater og 10 procent til korte kandidatuddannelser på 75 ECTS. Lige nu er universiteternes vurdering, at det kun er muligt at omlægge syv procent af uddannelserne til erhvervskandidatuddannelser.
Hvad siger forligspartierne?
Prorektor gennemgik det videre forløb for udvalgets arbejde frem mod oktober. Her skal udvalget aflevere sin endelige rapport med anbefalinger til, hvordan det nye kandidatlandskab skal se ud.
”Herefter er der drøftelser i den politiske forligskreds, og dér kan man så håbe, at der kommer en lille sprække, men det ved vi jo ikke. Det må vi vente og se,” sagde prorektor.
Hermed kom Anne Marie Kanstrup med en slet skjult henvisning til Danske Universiteters appel til politikerne om at løsne præmissen for reformen, som blandt andet er omtalt i et debatindlæg på Altinget.dk.
God tid til at udvikle gode uddannelser
Prorektor understregede flere gange, at rammerne for de nye kandidatuddannelser ikke er på plads.
”Det siger jeg så tydeligt her, fordi jeg ved, at mange af jer har tænkt, at nu kommer delrapporten, og så kan vi komme i gang med at se på, hvilke uddannelser der skal omlægges. Det fremgår af delrapporten, at vi nu kan gå i gang med at inddrage bredere på universiteterne, men jeg mener ikke, det giver mening, før vi kender rammerne for arbejdet,” forklarede prorektor.
Universiteterne har fra januar 2025 tre år til at udvikle og få godkendt de nye uddannelser, og prorektor understregede, at AAU i det arbejde skal tænke sig godt om.
”Vi skal arbejde klogt – og skynde os langsomt,” lød det.
”Vi skal ikke haste en løsning igennem, og det skal vi holde fast i for de studerendes skyld og for vores uddannelsers skyld. Vi vil holde fokus på, at på AAU udbyder vi uddannelser af høj kvalitet, med et godt studiemiljø og tæt kontakt mellem studerende og underviser,” tilføjede prorektor inden hun åbnede op for spørgsmål fra salen.
Medarbejdernes spørgsmål og perspektiver
Omkring 50 medarbejdere var dukket op til spørgetimen i Aalborg eller så med fra København og Esbjerg. Flere personer havde spørgsmål til prorektor.
Én medarbejder gav udtryk for sin bekymring for, om der reelt vil nå at komme en afklaring på, hvordan det nye kandidatlandskab skal se ud inden foråret. Her kan de første studerende, som på sigt skal gå på de nye kandidatuddannelser, søge ind på en bacheloruddannelse. Hertil svarede prorektor, at afklaringen skal være på plads inden da, så de kommende studerende også kan vide, hvilke kandidatuddannelser deres bacheloruddannelse giver adgang til.
En anden medarbejder ville vide, om universiteterne skal omlægge ens uddannelser på samme måde. Prorektor svarede, at udvalget er forpligtet til at lave et uddannelseslandskab, der hænger sammen, og at hun har en forventning om, at universiteterne ’kigger hinanden i øjnene’ og taler sammen om, hvordan en konkret uddannelse skal omlægges på tværs af universiteterne.
Andre spørgsmål gav anledning til, at prorektor slog fast, at de korte kandidatuddannelser på 75 ECTS skal have et forskerspor, så der også i fremtiden vil blive uddannet forskere inden for disse fag.
