Nyhed
Ny organisering på vej i Studieservice
Lagt online: 02.05.2024

Nyhed
Ny organisering på vej i Studieservice
Lagt online: 02.05.2024

Ny organisering på vej i Studieservice
Nyhed
Lagt online: 02.05.2024
Nyhed
Lagt online: 02.05.2024
Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
En omfattende reorganisering af Studieservice skal pr. 1. juli 2024 være med til at sikre, at det studieadministrative arbejde på Aalborg Universitet (AAU) er bedst muligt rustet til at understøtte universitetets uddannelser og studerende i en tid præget af store forandringer i uddannelsesverdenen. Det gælder blandt andet den forestående kandidatreform og indførslen af et nyt studieadministrativt system.
”AAU står som uddannelsesinstitution over for nogle store forandringer i de kommende år, og det kommer i høj grad til at få betydning i Studieservice, som skal til at arbejde med studieadministration på helt nye måder, og det skal omorganiseringen være med til at geare afdelingen til,” lyder det fra universitetsdirektør Søren Lind Christiansen.
Med den nye organisering samler afdelingen sine kræfter i tre nye og specialiserede teams, som kommer til at arbejde inden for temaerne: studieliv, studie digital og uddannelseskvalitet og -strategi. De otte eksisterende teams i afdelingen nedlægges, og i forbindelse med reorganiseringen skal der ansættes en ny vicedirektør og et nyt lederteam, som skal sætte den nye strategiske retning for fremtidens Studieservice på AAU.
I øjeblikket er vicedirektør for Aalborg Universitetsbibliotek, Maj Rosenstand, konstitueret som vicedirektør i Studieservice. Forventningen er, at processen med at finde en ny vicedirektør til afdelingen kan skydes i gang inden for de næste måneder.