Spring til indhold.

Nyhed

Ny AAU-strategi fra 2026

Lagt online: 27.06.2025

Bestyrelsen har besluttet at fremskynde arbejdet med en ny strategi. Det sker for at styrke Aalborg Universitets mulighed for at være med til at præge samfundets udvikling.

Nyhed

Ny AAU-strategi fra 2026

Lagt online: 27.06.2025

Bestyrelsen har besluttet at fremskynde arbejdet med en ny strategi. Det sker for at styrke Aalborg Universitets mulighed for at være med til at præge samfundets udvikling.

Af Bo Jeppesen og Mikkel Høj Svendsen, Rektorsekretariatet
Arkivfoto: AAU

Aalborg Universitet har gennem det seneste årti løbende tilpasset sin strategiske retning og organisatoriske ramme for at kunne sætte vores præg på udviklingen af verden. Det har resulteret i strategierne "Viden for verden 2016-21” og Viden for verden 2022-26”. Det er et godt fundament, men hvis vi skal fortsætte med at sætte vores præg og aftryk i verden, så vi skal ikke vente på, at den nuværende strategiperiode udløber med udgangen af 2026. 

En ny virkelighed

"Vi er i en hel anden virkelighed, end den vi var i, da vi skrev vores sidste strategi tilbage i 2021. Derfor kan vi ikke vente med at handle, bare fordi vores strategi først står til at udløbe i 2026," siger rektor Per Michael Johansen. 

Den nye strategi handler for bestyrelsen og direktionen om, at Aalborg Universitet skal stå endnu stærkere som et missionsdrevet universitet for at kunne byde ind i et Europa og Danmark, der har brug for hidtil uset innovationskraft.

EU vil sætte turbo på udviklingen af ny teknologi og innovation for dels at løse klima- og sundhedsudfordringerne, men også med baggrund i, at Europa halter efter både USA og Kina på især sikkerhed, forsvar og kunstig intelligens. 

"Det handler om, at vi kan levere et endnu større og markant bidrag til det samfund, vi er sat i verden for at gøre klogere, rigere og bedre. Derfor skal vi i fællesskab videreudvikle vores uddannelser, fokusere på vores forsknings styrkeområder samt frigøre endnu mere innovationskraft. Så samfundet får mest mulig nytte af os, og vi er mest mulig relevante for samfundet," forklarer rektor. 

Derfor har bestyrelsen sat gang i en proces med at udvikle en ny strategi for AAU, som skal afløse den nuværende, der dermed afsluttes ved udgangen af 2025. I det kommende halve år vil ledere og medarbejdere på tværs af AAU få mulighed for at blive involveret i udviklingen af en ny strategi.

Læs mere om Viden for Verden og den nye strategi fra 2026 her

Tidsplan

  1. 1

    Juni

    • 03.06.2025 Direktionsmøde
    • 06.06.2025 Direktionsmøde
    • 25.06.2025 Bestyrelsesmøde
  2. 2

    Juli

    • Ingen planlagte aktiviteter

     

  3. 3

    August

    • 21.08.2025 Direktionsmøde
    • 25.08.2025 Strategilederseminar
    • Fakultetsledelser
  4. 4

    September

    • 03.09.2025 Bestyrelsesmøde
    • 09.09.2025 AAU Excellence
    • 09.09.2025 -10.09.2025 Direktionsmøde
    • 17.09.2025 Administrativ Ledergruppe
    • 19.09.2025 Professorgruppe
    • 22.09.2025 Hovedsamarbejdsudvalg (HSU)
    • 25.09.2025 Det strategiske råd for udddannelser (DSUR)
  5. 5

    Oktober

    • 02.10.2025 Strategisk Råd for Forskning og Innovation (SRFI)
    • .27.10.2025: Bestyrelsesmøde
    • Fakultetsledelser, Institutråd og Akademiske Råd
  6. 6

    November

    • 04.11.2025 Direktionsmøder
    • 12.11.2025 Lederdag
    • Medarbejdermøder på institutter og i administrative afdelinger
    • Ledelsesmøder
  7. 7

    December

    • 9.12.2025 Institutledermøde
    • 10.12.2025 Direktionsmøde
    • 17.12.2025 Bestyrelsesmøde
  8. 8

Læs også