Nyhed
6 AAU-forskere blandt mediernes 50 mest citerede eksperter i 2025
Lagt online: 27.01.2026
AAU leverer ekspertviden, når samfundets mest komplekse spørgsmål skal forklares og nuanceres i medierne.

Fem AAU-forskere blandt mediernes 50 mest citerede eksperter i 2025
Nyhed
Lagt online: 27.01.2026
AAU leverer ekspertviden, når samfundets mest komplekse spørgsmål skal forklares og nuanceres i medierne.

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: AAU, Ida Jensen, Kenneth Ploug og Anna Marin, aLight Media
Grafik: Søren Emil Søe Degn
Når den offentlige debat handler om økonomi, energikrise, retssikkerhed eller cybersikkerhed, bliver forskere fra AAU ofte trukket ind i samtalen. Det viser DM Akademikerbladets nye opgørelse over danske mediers mest citerede eksperter i 2025, hvor seks AAU-forskere igen er at finde blandt de 50 mest citerede eksperter.
Per Nikolaj Bukh
Professor i økonomistyring ved Aalborg University Business School.
Nr. 9 på listen med 460 citater.
Brian Vad Mathiesen
Professor i energiplanlægning ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning.
Nr. 16 på listen med 335 citater.
Sten Bønsing
Professor i forvaltningsret ved Juridisk Institut.
Nr. 19 på listen med 304 citater.
Lars Krull
Seniorrådgiver og bankforsker ved Aalborg University Business School.
Nr. 36 på listen med 190 citater.
Kent Kristensen
Lektor i sundhedsret ved Juridisk Institut.
Nr. 44 på listen med 157 citater.
Jens Myrup Pedersen
Professor i cybersikkerhed ved Institut for Elektroniske Systemer.
Nr. 48 på listen med 142 citater.
Den forsvars- og sikkerhedspolitiske dagsorden afspejler sig tydeligt i årets Top-50-listen, men også klimaforskere samt arktis- og valgforskerne fylder godt på listen.
Artiklen er 30. januar opdateret med en ekstra AAU-forsker på listen. I den oprindelige artikel fremgik det, at der var fem AAU-forskere på DM's liste. Lektor Kent Kristensen fra Juridisk Institut er også blandt mediernes mest citerede eksperter, men han fremgik af DM's liste ikke som ansat på AAU.
Om undersøgelsen
Hvert år udgiver DM Akademikerbladet en liste over mediernes 50 mest citerede forskere.
Undersøgelsen er udført af Retriever (tidl. Infomedia) og baseret på en søgning i indhold fra danske nyhedsmedier -både print, web, tv og radio.
Det er sjette gang, at DM Akademikerbladet udkommer med listen.
Kilde: DM.dk