Nyhed
AAU Valg 2024: Flere studerende stemmer
Lagt online: 05.12.2024

Nyhed
AAU Valg 2024: Flere studerende stemmer
Lagt online: 05.12.2024

AAU Valg 2024: Flere studerende stemmer
Nyhed
Lagt online: 05.12.2024
Nyhed
Lagt online: 05.12.2024
Af Valgsekretariatet og Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs. Arkivfoto: AAU
Ved årets valg på Aalborg Universitet (AAU) har langt flere studerende stemt end tidligere år. Valget omfattede alle de styrende organer på universitetet, herunder bestyrelsen, ph.d.-udvalg, akademiske råd, institutråd og studienævn. Det var kun studerende, som kunne stemme i år.
Den samlede stemmeprocent var i år 23,94 procent, hvilket er godt fem procentpoint højere end sidste år. Siden 2012 har valgdeltagelsen blandt studerende ligget mellem 14,76 og 19,39 procent.
Afstemningen til årets valg fandt sted fra den 25. november til den 28. november. Der var valg til 60 organer fordelt på 112 delvalg, hvoraf 35 var kampvalg.
Andrea Werner Iversen fra SoFiA – Social-videnskabelig Forening i Aalborg – blev valgt til bestyrelsen med 2.115 stemmer i alt. Valget til bestyrelsen skal godkendes af bestyrelsen i henhold til valgreglerne, og dette valg vil blive indstillet til bestyrelsen, såfremt der ikke indkommer klager inden klagefristens udløb den 9. december kl. 14.