Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Fotos: AAU. Illustration: Alberte Spork, AAU Kommunikation og Public Affairs

Den generelle trivsel blandt AAU’s medarbejdere er steget, og der er fremgang at spore på næsten alle parametre og på alle universitetets hovedområder. Det viser resultaterne af AAU’s Trivselsbarometer 2025, som netop er blevet offentliggjort.

Rektor Per Michael Johansen og Thomas Quaade, som er næstformand for AAU’s hovedarbejdsmiljøudvalg (HAMiU), glæder sig begge over udviklingen og en markant højere deltagelsesprocent. 75 procent af medarbejderne har deltaget i undersøgelsen – mod 66 procent i 2023. 

”Det betyder, at vi med større vægt kan sige, at medarbejderne oplever, at arbejdsmiljøet har udviklet sig positivt,” siger rektor.

Fremgang på engagement og jobtilfredshed

Flere af de parametre, der traditionelt siges at have stor betydning for den samlede trivsel, går frem: meningsfuldhed, engagement, indflydelse og jobtilfredshed.

”Meningsfuldhed, engagement og indflydelse på egne arbejdsopgaver bliver vurderet meget højt, og det ser jeg som et udtryk for arbejdsglæde og faglig stolthed,” siger rektor.

Han og Thomas Quaade er enige om, at de gode takter i Trivselsbarometeret vidner om, at mange institutter og AAU-enheder har arbejdet seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet de seneste år. Alligevel ser de i tallene også flere udfordringer, som fortsat kalder på handling.

Stress er stadig en af de største udfordringer

Selv om stressniveauet er svagt forbedret, oplever 21 procent af medarbejderne ofte eller meget ofte symptomer på stress. Det bekymrer både rektor og Thomas Quaade. Især fordi stressen ofte er længerevarende, og fordi 63 procent af de stressramte ikke deler det med nogen, når de er stressede.

”Som arbejdsmiljørepræsentant er det min oplevelse, at det for flere medarbejdere fortsat kan være lidt tabubelagt at blive ramt af stress, fordi det giver dem oplevelsen af ikke at slå til. Og det kan være en svær følelse at gå til sin leder med – især i de forandringstider, universitetet befinder sig i,” forklarer Thomas Quaade.

Ikke desto mindre mener han, at åbenhed er vejen frem, og det er rektor enig i.

”Ledelsen er der jo netop for at kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere i arbejdsopgaverne. Stress er ikke et svaghedstegn. Det kan ramme os alle,” siger rektor og tilføjer, at tidlig dialog kan forebygge en længerevarende stressbelastning.

Medarbejderne vil inddrages mere

Medarbejderne føler sig generelt bedre inddraget i forandringer på arbejdspladsen end i 2023. Alligevel er spørgsmålet om inddragelse det område, hvor medarbejderne er mindst tilfredse. 21 procent giver udtryk for, at de i lav eller meget lav grad føler sig inddraget.

Thomas Quaade kalder det en kulturel udfordring, som bør adresseres på ledelsesniveau. Han oplever, at medarbejdere bliver inddraget for sent – ofte fordi processerne ligger tæt på ferieperioder eller er presset af lovgivningsmæssige rammer.

Rektor knytter udfordringen tæt til organisationens mange forandringer:

”Vi er i en situation med konstante forandringer, og det stiller store krav til ledelsen i forhold til information og inddragelse,” siger rektor.

Mobning, chikane og grov tone: Et stigende problem

Selv om forekomsten af fysisk vold, trusler og seksuel chikane fortsat er lav, viser Trivselsbarometeret, at flere medarbejdere oplever at blive udsat mobning og grænseoverskridende adfærd. 279 medarbejdere angiver i Trivselsbarometeret, at de det seneste år har oplevet at blive udsat for ’mobning, chikane (anden en seksuel), diskriminerende eller grænseoverskridende adfærd’. Ofte af nærmeste leder eller kollegaer. Det ser både rektor og Thomas Quaade med stor alvor på.

“Enhver form for krænkende handling er uacceptabel, og her er tydeligvis noget, vi bør give noget opmærksomhed i form af forebyggelse og åben dialog. Vi har alle et fælles ansvar for at sikre et trygt og inkluderende arbejdsmiljø,” siger rektor.

De næste skridt

De overordnede tendenser i Trivselsbarometeret danner grundlag for en bred drøftelse på både lokalt og centralt niveau. Alle institutter og AAU‑enheder har i dag modtaget deres egne resultater pr. mail, som skal behandles i de lokale samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg, hvor der vil være dialog om, hvordan de konkrete udfordringer og styrker bedst kan følges op. 

Samtidig behandles resultaterne i direktionen, HAMiU og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), hvor fokus er at udpege de tværgående temaer, der kræver fælles indsatser og prioriteringer. Målet er, at processen munder ud i både lokale og fælles beslutninger om tiltag, der kan styrke trivsel, psykologisk tryghed og en konstruktiv omgangstone på hele universitetet.

Et fælles ansvar

I forhold til det videre arbejde er rektor og Thomas Quaade enige om, at det gode arbejdsmiljø er et fælles ansvar, og at det skabes i samspillet mellem ledelse, kultur og kollegialt fællesskab:

”Trivsel er noget, vi er fælles om at skabe. Ledelsen har et ansvar, men det er i afdelinger og på institutterne, hvor arbejdsmiljøet leves i praksis. Ledelsen kan facilitere, men hverdagens kultur skabes af kollegaer og lokale fællesskaber,” siger Thomas Quaade.