Professor Liesbeth Lijnzaad er en fremtrædende og internationalt høj anerkendt forsker, dommer inden for international ret - og især inden for havretten - samt tidligere diplomat. Liesbeth Lijnzaad har en imponerende karriere med mange betydningsfulde poster bag sig og varetager i øjeblikket rollen som professor ved Maastricht University samtidig med, at hun siden 2017 har været dommer ved Den Internationale Havretsdomstol (ITLOS)) i Hamborg, hvor hun siden oktober 2023 har været formand for Chamber for Marine Environment Disputes.
Liesbeth Lijnzaad mestrer at kombinere akademisk faglighed af højeste grad med anvendelse af international ret i praksis på mange områder, herunder ikke kun havretten, men også regulering af væbnede konflikter/international humanitær ret, menneskerettigheder og kvinderettigheder.
I mange år har hun desuden tjent som diplomat i det hollandske udenrigsministerium, herunder som vicechef for International Law Division (1999-2006) og juridisk rådgiver og leder af International Law Department (2006-2017).
Gennem sit arbejde har hun etableret professionelle forbindelser over hele verden og ikke mindst til Danmark, især til det danske Udenrigsministerium og til Juridisk Institut ved Aalborg Universitet.
Birgit Feldtmann, professor ved Juridisk Institut, AAU, fortæller:
”Liesbeth Lijnzaad har igennem en imponerende karriere unikt kombineret praktisering af international ret som diplomat med arbejdet som juridisk forsker og international dommer ved Den Internationale Havretsdomstol (ITLOS). Hun har konsekvent bidraget til udviklingen af international ret og påvirket verdens retsorden”, siger Birgit Feldtmann og fortsætter: