Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Fotos: Anders Fast Nielsen

”Nu er rapporten afleveret, og så kan vi håbe, at der kommer nogle gode politiske drøftelser om reformen, men hvordan de lander, det ved vi ikke. Så det, jeg vil fortælle jer nu, er en meget tør og kedelig historie om en tør og kedelig rapport. Så hæng i.”

Sådan lød det fra prorektor Anne Marie Kanstrup, da hun indledte tirsdagens spørgetime om kandidatudvalgets endelige afrapportering, som for nylig blev offentliggjort. Her gennemgik hun rapportens hovedkonklusioner, ridsede hovedlinjerne for det videre forløb op og svarede på medarbejdernes spørgsmål.

Prorektor lagde ikke skjul på, at det har været meget svært at indfri de politiske ambitioner i kandidatreformen, og at der fortsat er nogle store ’knaster’ i reformen, som det ikke er lykkedes kandidatudvalget at blive enige om.

”Nogle af uenighederne er meget lavpraktiske. Det handler blandt andet om, hvilken titel man får, når man er færdig med en kort kandidatuddannelse på et og et kvart år. Andre uenigheder er mere komplekse,” sagde prorektor.

Erhvervskandidaten er den største knast

Den helt store knast i kandidatreformen centrerer sig ifølge prorektor om den såkaldt ’nye, fleksible erhvervskandidatuddannelse’.

Forligspartierne bag kandidatreformen ønsker samlet set at omlægge 30 procent af landets kandidatuddannelser – 20 procent til erhvervskandidatuddannelser og 10 procent til korte kandidatuddannelser på ét og et kvart år. Men det er ikke lykkedes kandidatudvalget – inden for de givne økonomiske rammer – at nå til enighed om en model for en ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse.

”Hvis I læser ind i teksten, så vil I se, at mange af de bekymringer, der er omkring erhvervskandidaten, handler om, hvorvidt den overhovedet er realistisk,” forklarede prorektor.

Blandt universiteterne er holdningen, at arbejdsbelastningen på den nye erhvervskandidatuddannelse bliver for høj, og at uddannelserne derfor ikke vil være attraktive for de studerende at søge ind på. Samtidig er man bekymrede for, om det overhovedet kan lade sig gøre at skaffe job til alle de studerende, som politikerne ønsker, skal tage en erhvervskandidatuddannelse. Et job er nemlig et krav for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse.

Rektorerne forudser derfor, at universiteterne vil være nødt til at omlægge en betydelig større andel af kandidatuddannelserne til korte kandidatuddannelser, fordi omlægningen på 30 procent er en bunden opgave.

Læs også: Udtalelse fra Danske Universiteter om kandidatudvalgets endelige afrapportering

En kæmpe planlægningsopgave

Blandt andre store udfordringer nævnte prorektor også den store uddannelsesplanlægning, som det vil kræve for at kunne udbyde de nye uddannelser. Kandidatreformen lægger op til uddannelser af flere forskellige længder. Nogle som fuldtidsuddannelser, andre som deltidsuddannelser og alle kandidatuddannelser skal herudover forkortes med én måned.

”Det vil betyde, at nogle studerende skal begynde studierne i august og andre i september. Nogle studerende skal til eksamen i maj og andre i juni og august. Og så er der jo reeksaminer, som også skal nås og så videre. Jeg plejer at sige, at vi bliver sådan en 7-Eleven, der har åbent hele tiden. Det bliver en kæmpe tilrettelæggelsesopgave, hvor vi bliver udfordret på, hvordan vi bruger vores ressourcer bedst,” sagde prorektor.

”Det betyder også, at vi på et tidspunkt vil være nødt til at skulle have nogle drøftelser om, hvordan vores uddannelsesportefølje skal se ud på AAU. Hvor mange uddannelser kan vi holde til at holde kørende samtidigt?” tilføjede hun.

Prorektor understregede i sin ’læsevejledning’ af rapporten, at den allervigtigste læsning er rektorernes udtalelse om indholdet, som er at finde allerbagerst i rapporten i et appendiks. Heri opfordrer de politikerne til at genåbne reformen og kommer samtidig med løsningsforslag til forskellige elementer af reformen.

Spørgsmål fra salen

Prorektor besvarede også en række spørgsmål fra medarbejderne, som deltog i spørgetimen.

Én ville vide, hvorfor AAU skulle dimensionere 12,1 procent af sine bacheloruddannelser som et led i reformen, mens det på landsplan kun er 10 procent. Hertil svarede prorektor, at fordelingen særligt tog hensyn til dimittendledighed, og at AAU derfor skal dimensionere mere end andre universiteter. Prorektor understregede dog også, at AAU har dimensioneret hårdt i tidligere reformer, og hun forventer derfor, at vi kan lande denne nye dimensionering nogenlunde blødt.

Læs mere om dette her: Rammerne for sektordimensioneringen er på plads

En andet spørgsmål gik på, hvordan medarbejderne vil blive involveret i den videre proces, hvortil prorektor understregede, at de faglige miljøer på AAU allerede er blevet inddraget i arbejdet. Tidligt i forløbet blev de enkelte studienævn på AAU bedt om at komme med deres forslag til, hvilke af deres uddannelser der kunne omlægges til hhv. erhvervskandidater og korte kandidatuddannelser.

Disse input blev taget med i den første grovskitse, som blev lavet for AAU’s omlægning af kandidatuddannelser. Grovskitsen blev afleveret til ministeriet i februar, og input herfra indgik i den første del-afrapportering fra kandidatudvalget.

Nu hvor den endelige afrapportering er landet, skal grovskitsen drøftes på ny i direktionen og også på et ekstraordinært møde i HSU, men indtil videre er det prorektors opfattelse, at grovskitsen ikke er ændret betydeligt fra sit udgangspunkt.

Flere rejste i deres spørgsmål en bekymring for de studerendes trivsel med den nye kandidatreform. Én spurgte, om kandidatreformen tog hensyn til det stigende antal studerende, som har behov for specialpædagogisk støtte, og som måske kunne have svært ved at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, hvor arbejdsbelastningen er højere end 37 timer. Til det svarede prorektor et tørt ”nej” – og et underforstået ”desværre”.

De næste skridt?

Uddannelses- og forskningsudvalget holdt en offentlig høring om rapporten den 28. november, og universiteterne afventer de nærmere politiske drøftelser. Ved udgangen af januar 2025 skal AAU forventeligt aflevere en såkaldt institutionsplan til Uddannelses- og Forskningsministeriet, der beskriver, hvor mange pladser AAU vil omlægge til hhv. erhvervskandidatuddannelser og korte kandidatuddannelser på 75 ECTS.

Prorektor håber selvsagt, at politikerne lytter til universiteternes input og tager reformen op til revision.

”På et eller anden tidspunkt lander reformen, og når det sker, så er det min ambition, at vi – uanset om vi kan lide resultatet eller ej – går i udviklingsmode og får lavet nogle supergode uddannelser til vores studerende, for det kan vi godt, og det skylder vi dem. Men det kræver, at vi kender rammerne, og dem har vi ikke på plads endnu,” fastslog hun.