Professor til nye studerende: Bare rolig – de andre har heller ikke styr på det hele

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Michael Stoffer Bro Andersen. Illustration: Julie Nete Nielsen, AAU

Det var på ingen måde resultatet af en gennemtænkt karriereplan, da Sune Qvotrup Jensen i 1995 begyndte på AAU. Hans studievalg var derimod begrundet i en diffus interesse for politik og samfundsforhold. At han endte som sociologiprofessor, mener han også selv var lidt af en tilfældighed.

Hans budskab til de mange nye studerende, som for nylig har taget hul på deres studietid på AAU, er klart: Langt de fleste har ikke en forkromet plan eller styr på det hele.

”Det er blevet en fortælling i samfundet, og det kan se sådan ud på sociale medier. At alle er kommet ind på deres 1. prioritet og har tjek på det hele. Men i virkeligheden er der nok mange, der ikke har det sådan. Det er bare ikke så fedt at sige højt, og derfor er dem, der taler, typisk dem, der har styr på alt. Derfor kommer det til at lyde som om, at det gælder for alle,” siger Sune Qvotrup Jensen.

”Det er det, man inden for sociologien kalder for en klassisk flertalsmisforståelse,” tilføjer han.

Gruppearbejdet var en udfordring

Sune Qvotrup Jensen husker selv sit møde med universitetet som en underlig, lidt surrealistisk oplevelse. Universitetets kultur var meget anderledes dengang, og Sune Qvotrup Jensen erindrer, at der var meget druk og mange fester.

”Jeg oplevede ikke skiftet fra gymnasiet til universitetet som problematisk. Fagligt fandt jeg det ikke svært. Til gengæld syntes jeg, at gruppearbejdet kunne være udfordrende,” fortæller professoren.

Ved studiestarten blev Sune Qvotrup Jensen og hans medstuderende sat sammen i grupper af seks-syv personer. Han husker, at de var meget forskellige typer og kom fra vidt forskellige baggrunde. Men selvom det var svært, så skulle de have samarbejdet til at fungere.

”Det at kunne samarbejde med mennesker, som man ikke nødvendigvis knuselsker eller har en personlig kemi med, er en rigtig vigtig erfaring og kompetence at tage med sig videre i arbejdslivet. På arbejdspladsen vælger vi typisk heller ikke selv vores kollegaer,” siger han.

Det må gerne være lidt svært

For Sune Qvotrup Jensen var de bedste undervisere dem, der gav ham en oplevelse af at blive fagligt udfordret. Undervisere, der stillede krav, men også tog hans perspektiver og pointer seriøst.

Professoren mener, at hans egne oplevelser som studerende har haft betydning for den måde, han selv underviser på.

”Jeg forsøger at formidle stoffet levende på en måde, så det er tilgængeligt for en bred målgruppe. Men ved hver undervisningsgang skal der også gerne være noget, som udfordrer de studerende, og som er en lille smule svært,” siger han.

Professoren forklarer, at det fx kan være nogle særligt svære begreber eller perspektiver, som ligger lidt ud over pensum og det, der er need to know. Noget, der i højere grad er nice to know. Det er ikke sikkert, at alle studerende forstår alt, men jeg tror, at de ofte tager mere med, end de selv ved. Og der skal også være noget til de 10 procent dygtigste, mener professoren.

Da Sune Qvotrup Jensen selv var studerende, fyldte studenterinddragelsen i det hele taget ikke meget i forelæsningerne. Her var det oftest underviseren, der stod og talte, og så kunne de studerende stille spørgsmål til sidst.

I dag forsøger professoren selv at skabe en undervisning, som er mere aktivt inddragende og mere dialogisk. For eksempel gennem små øvelser.

”Det er klart min oplevelse, at de studerende får mere ud af undervisningen på den måde. Det er der også klart videnskabeligt belæg for, hvis man spørger læringsforskerne, så det er ikke bare min egen fornemmelse,” siger Sune Qvotrup Jensen.