Per Nikolaj Bukh: Udtalelser i medierne kan flytte beslutninger

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Ida Jensen, AAU. Illustration: Cecilie Kalbakk Elgaard, AAU 

Professor i økonomistyring ved Aalborg University Business School, Per Nikolaj Bukh, optræder jævnligt som ekspert i både landsdækkende og lokale medier. Det er sjældent hans egen forskning, der er omdrejningspunktet. I stedet bidrager han med faglige vurderinger, overblik og evnen til at sætte komplekse økonomiske og organisatoriske forhold ind i en større sammenhæng.

”Det handler i virkeligheden om at have faktuel viden, forstå sammenhænge og modeller – og også vide, hvad man ikke ved,” siger han.

En ekspertrolle med rækkevidde

Gennem årene er det blevet tydeligt for Per Nikolaj Bukh, at mediearbejdet ikke blot er formidling, men også kan få konkret politisk betydning. Professoren oplever ofte, at hans udtalelser kan blive citeret politisk, brugt i embedsværket og i nogle tilfælde være med til at flytte både dagsordener og beslutninger. Fx i forbindelse med museumsreformen i 2023, hvor hans kritik af en foreslået tilskudsmodel førte til konkrete ændringer i forslaget, inden reformen blev vedtaget.

”Det er en utrolig stor indflydelse at have. Det skal man være meget bevidst om, når man stiller sig frem som ekspert,” siger han.

Faglighed frem for skarpe citater

Af den grund lægger professoren stor vægt på præcision og nøgternhed – og på at holde sig til det, han fagligt kan stå inde for.

Et centralt budskab fra Per Nikolaj Bukh er også, at ekspertrollen ikke nødvendigvis kræver, at man forsker direkte i det spørgsmål, man udtaler sig om. Meget vigtig samfundsviden ligger i krydsfeltet mellem forskning, erfaring, kendskab til praksis og indsigt i lovgivning.

”Hvis man kun måtte udtale sig om det, man konkret har forsket i, så havde journalisterne oftest ikke nogen at tale med,” siger han.

Ifølge ham er det afgørende, at forskere tør bringe deres samlede faglighed i spil – også når den ikke kan henføres til et konkret forskningsprojekt.

Synlighed gavner også universitetet

Mediearbejdet handler dog ikke kun om samfundsdebatten. Det kan også være til gavn for universitetet at vise, at AAU har en række fagspecialister.

”Hvis der bare er én ung fyr eller kvinde, som tænker, at vedkommende skal til Aalborg og læse økonomi, fordi vi er dygtige her, så vinder universitetet også på det,” siger Per Nikolaj Bukh.

Tid og prioritering nødvendig

Professoren vurderer, at han i gennemsnit bruger 10-12 timer om ugen på interviews, forberedelse og opfølgning. Det er tid, der skal findes ved at prioritere benhårdt.

”Det går selvfølgelig ud over noget andet. Det kan være forskning – eller fritid,” siger han.

Alligevel oplever han, at indsatsen giver mening, fordi den bidrager til en mere kvalificeret offentlig debat.

Forberedelse er nøglen

Selvom mange forskere – særligt yngre – kan være tilbageholdende over for medierne af frygt for skæve vinkler eller misforståelser, har Per Nikolaj Bukh generelt gode erfaringer med at stille op som ekspert i medierne.

Han oplever, at journalister gerne sender artikeludkast til gennemsyn, og at rettelser bliver respekteret. Opstår der problemer, er hans tilgang dialog frem for konfrontation.

”Hvis der er noget, man synes er forkert, så skal man bare sige det,” siger han.

En væsentlig del af hans strategi er grundig forberedelse. Til direkte interviews i radio eller tv beder han ofte om spørgerammer og forbereder formuleringen af vigtige pointer, han ønsker at fremhæve.

Samtidig er han meget opmærksom på forskellen mellem baggrundssamtaler, interview til skriftlige artikler og optagede interviews – og på selv at formulere sine svar, så de ikke kan klippes ud af sammenhæng.

Et valg – ikke en pligt

For Per Nikolaj Bukh handler mediearbejdet om at bringe sin faglighed i spil dér, hvor den gør en forskel.

Og for forskere, der overvejer at følge samme spor, er hans råd både enkelt og praktisk: Har du lysten, så tag selv initiativet og meld dig på banen.

Journalisterne efterspørger ofte nye vinkler og perspektiver – og netop forskernes egne faglige indsigter kan være det, der sætter gang i den næste mediehistorie.