Af Marianne Fuglsang Welling Farsinsen og Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto: AAU

AAU er på rette vej i forhold til at nå sit ambitiøse mål om klimaneutralitet i 2045. Det viser AAU’s klimaregnskab for 2022, som nu er offentliggjort. Regnskabet viser fremgang på AAU’s målsætninger for klima, men peger også på områder, hvor der fremover er behov for et særligt fokus, hvis universitetet skal nå sine mål.

- På AAU er vi optagede af at gøre en forskel og bidrage til at løse de store samfundsmæssige problemstillinger. Det gælder også i forhold til klimaet. For at nå i mål er det vigtigt, at det ikke bliver en indsats kun for de få, men at vi alle har en opmærksomhed på vores klimaaftryk og på, hvad vi kan gøre sammen for at nå målene, siger universitetsdirektør Søren Lind Christiansen.

Resultater afspejler positiv udvikling

AAU’s årlige klimaregnskab tager udgangspunkt i metoden Green House Gas Protocol (GHGP), og følger en fælles model for beregning af klimaregnskaber, som er udviklet i samspil med landets øvrige universiteter.  Den viser universitetets drivhusgasudledninger fra universitetets samlede aktiviteter (scope 1, 2 og 3 i klimaregnskabet) hen over tid.

- Her er et iøjnefaldende resultat blandt andet, at det er lykkedes at fastholde den samlede CO2-udledning i 2022 på tilsvarende niveau som i referenceåret 1990. Dét på trods af, at antallet af brugere – studerende og ansatte – i perioden er mere end firdoblet, fortæller Alex Røge Hermansen fra Campus Service, som har været med til at udvikle klimaregnskabet, og fortsætter:

- Den generelle udvikling i energisektoren fra overvejende sorte energikilder, som kul, gas og olie, til mere vedvarende løsninger, som vind og solenergi samt energi fra affaldsforbrænding, har haft stor effekt på universitetets reducerede klimapåvirkning målt pr. bruger. Derudover har universitetet siden 2014 reduceret det samlede energiforbrug fra knap 62 til ca. 38 mio. kWh. gennem løbende energirenovering samt udskiftning af ældre og energitunge bygninger til mere moderne og energieffektive bygninger, forklarer Alex Røge Hermansen fra CAS.

Endelig viser klimaregnskabet også, at vi som organisation har formået at indfri delmålsætningen om 70 % reduktion i udledningen relativt til universitetets størrelse inden 2030.

Fortsat opgaver for AAU at tage fat på

Resultaterne peger på en positiv udvikling, men klimaregnskabet tydeliggør også, hvilke opgaver AAU fortsat må tage fat på for at nå helt i mål. Ifølge Alex Røge Hermansen peger det på, at vi på AAU i højere grad fremover kommer til at skulle ændre den måde, vi agerer på i det daglige, hvis vi vil nå vores samlede klimamål i 2045. Den sidste del af rejsen må forventes at blive vanskeligere.

- Samfundsudviklingen hjælper os heldigvis godt på vej. Blandt andet med omstillingen til grønne energiformer, men der er et potentiale for at reducere udledningen i eksempelvis den måde, vi køber ind på, og den måde vi deles om ressourcerne på. Jo færre kvadratmeter vi har, jo lavere klimabelastning får vi. Den mest bæredygtige og klimavenlige bygningskvadratmeter er den, der ikke bliver bygget. På bygningsområdet kan det eksempelvis handle om at udbrede delearbejdspladser eller fælles værksteds- og laboratoriefunktioner, hvor det giver mening. Andre steder handler det om at udnytte arealerne mere effektivt - bl.a. dobbeltudnytte undervisningsrum, så de også kan anvendes til gruppearbejde eller studiepladser, når der ikke er undervisning, uddyber Alex Røge Hermansen.

Netop vores adfærd og handlinger er omdrejningspunktet i AAU’s klimaplan, som er under fortsat udarbejdelse. I løbet af 2023 har mange studerende og ansatte bidraget til udviklingen af klimaplanen gennem workshops, og i slutningen af 2023 har klimaplanen været i en første behandling i direktionen og forventes endeligt godkendt medio 2024. Hensigten er, at klimaplanen sammen med klimaregnskaberne skal være styringsværktøj i realiseringen af AAU’s klimamål.