Nyhed
Nye kræfter i AAU’s hovedarbejdsmiljøudvalg
Lagt online: 01.06.2025

Nyhed
Nye kræfter i AAU’s hovedarbejdsmiljøudvalg
Lagt online: 01.06.2025

Nye kræfter i AAU’s hovedarbejdsmiljøudvalg
Nyhed
Lagt online: 01.06.2025
Nyhed
Lagt online: 01.06.2025
Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Anders Fast Nielsen
Reformer og forandringsprocesser presser det psykiske arbejdsmiljø blandt medarbejderne på AAU, og derfor er det vigtigt at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det mener Thomas Sørensen Quaade, som for nylig er blevet udpeget som ny næstforperson i universitetets hovedarbejdsmiljøudvalg (HAMiU).
Han er en del af det nye hold af arbejdsmiljørepræsentanter, som de næste tre år skal udgøre medarbejdersiden i HAMiU, der fastlægger politikker, rammer og strategier for arbejdsmiljøarbejdet på AAU.
”Trivsel er grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det gør det lettere at stå igennem forandringer. Dem har der været mange af de senere år, og det vil der også komme fremover,” forudser han.
Thomas Sørensen Quaade er laborant og arbejdsmiljørepræsentant ved Institut for Materialer og Produktion. Han har været arbejdsmiljørepræsentant på AAU i cirka 11 år og en del af HAMiU i seks. Han glæder sig over den tillid, som de øvrige arbejdsmiljørepræsentanter i udvalget har vist ham ved at pege på ham som næstforperson.
Gennem sin uddannelse er Thomas Sørensen Quaade blevet meget bevidst om vigtigheden af et godt og sikkert arbejdsmiljø. Og for ham er et godt arbejdsmiljø et fælles ansvar.
”AAU er ikke bare et arbejde for mig. Det er også mit universitet. Hvis man vil have indflydelse, nytter det ikke noget at sidde med hænderne i lommerne,” siger han.
Thomas Sørensen Quaade mener, det er vigtigt at holde ledelsen fast på, at medarbejdere og ledelse er fælles om arbejdsmiljøet.
”Medarbejderne vil have indflydelse, ikke bare høres,” lyder det.
Du kan finde listen over det nye HAMiU nedenfor:
Formand
Næstformand
Øvrige ledelsesrepræsentanter:
Arbejdsmiljørepræsentanter
Suppleanter til AMR-repræsentanterne
Fast observatørpost for Campus Esbjerg
Faste stabsrepræsentanter i HAMiU
Valget til HAMiU sker efter, at der i uge 10 til 12 var valg til arbejdsmiljøorganisationen på AAU. Medarbejdere på universitetets institutter og afdelinger har valgt – eller genvalgt – 101 arbejdsmiljørepræsentanter. Blandt disse er syv valgt til HAMiU og 3 til Fælles Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget i Fælles Service (FSA).
Hvad laver en arbejdsmiljørepræsentant?
En arbejdsmiljørepræsentant (AMR) er en medarbejder valgt af kollegerne til at repræsentere dem i arbejdsmiljøspørgsmål over for ledelsen.
Sammen med en udpeget leder danner AMR en arbejdsmiljøgruppe, som hjælper med at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø i afdelingen.
Arbejdsmiljøgruppen deltager sædvanligvis i afdelingens arbejdsmiljøudvalg, hvor de hjælper med at planlægge og koordinere aktiviteter for at forebygge risici og beskytte de ansatte.
Gruppens daglige opgaver inkluderer:
Læs mere om AAU’s arbejdsmiljøindsatser på arbejdsmiljoe.aau.dk