Spring til indhold.

Nyhed

Enighed om AAU's styrker, udfordringer og muligheder

Lagt online: 18.09.2025

Universitetets kommende strategi skal sikre et AAU, der står så stærkt som muligt for at kunne byde ind i et Europa og et Danmark, der har brug for hidtil uset innovationskraft.

Nyhed

Enighed om AAU's styrker, udfordringer og muligheder

Lagt online: 18.09.2025

Universitetets kommende strategi skal sikre et AAU, der står så stærkt som muligt for at kunne byde ind i et Europa og et Danmark, der har brug for hidtil uset innovationskraft.

Af Mikkel Høj Svendsen, Rektorsekretariatet, og Susanne Clement Justesen, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto: AAU.

En ny analyse blandt interne og eksterne interessenter, viser, at der er bred enighed om, hvilken slags universitet AAU er i dag, og hvilke muligheder universitetet har i fremtiden. Analysen er startskuddet på en strategiproces bestyrelsen besluttede d. 25. juni.

Interessentanalysen afdækker og dokumenterer 20 eksterne samt 23 interne interessenters syn på AAU, den strategiske retning og universiteternes bidrag til værdiskabelse i samfundet generelt.

I første omgang har analysen dannet grundlag for en strategidag blandt ledere fra institutter, fakulteter, Fælles Service og Rektoratet.

Rektor Per Michael Johansen indledte dagen med et oplæg den politiske, samfundsmæssige og økonomiske kontekst, som AAU kommer til at navigere i - både regionalt, nationalt og globalt. 

Udviklingen i verden omkring os – både i Danmark og internationalt er også baggrunden for bestyrelsens og direktionens beslutning om at igangsætte den kommende strategiperiode i 2026 – et år før den gamle strategiperiode udløber. 

”Det er afgørende for Aalborg Universitets fremtid, at vi står så stærkt som muligt for at kunne byde ind i et Europa og et Danmark, der har brug for hidtil uset innovationskraft”, siger rektor Per Michael Johansen.

At der nu er overensstemmelse mellem omverdenen og vores egen opfattelse af, hvilket universitet vi er og har potentiale til at blive, viser, at det strategiske arbejde, som vi har lavet i de tidligere strategier, har virket. Det giver mig endnu mere mod på at gå i gang med en ny strategi.

Rektor Per Michael Johansen

Fokusering, missionsdrevet og virkelighedsnær

Forfatterne bag interessentanalysen, forandringsbureauet Operate, gav en grundig gennemgang af de eksterne og interne interessenters blik på AAU. Analysen viser, at der generelt er stor enighed om AAU’s styrker, udfordringer og muligheder. Det gælder især behovet for fokusering, en missionsdrevet tilgang og en virkelighedsnær undervisning og forskning. Ligeledes er der en fælles forståelse for vigtigheden af stærke erhvervssamarbejder, en tydelig faglig positionering og AAU’s bidrag til samfundet.

”At der nu er overensstemmelse mellem omverdenen og vores egen opfattelse af, hvilket universitet vi er og har potentiale til at blive, viser, at det strategiske arbejde, som vi har lavet i de tidligere strategier, har virket. Det giver mig endnu mere mod på at gå i gang med en ny strategi”, fortæller rektor.

I den kommende tid vil der blive igangsat en involverende proces for alle medarbejdergrupper på AAU. Tidsplan for strategiproces kan ses her.

AAU's nye interessentanalyse kan ses her

Indsigter fra seminaret:

Læs også