Spring til indhold.
Forside

Nyhed

REKTOR: AAU KAN VÆRE STOLT OVER SINE BIDRAG TIL VERDENSMÅLENE

Lagt online: 19.03.2024

Bæredygtighedsrapporten for 2022-2023 viser, at AAU bidrager til alle 17 verdensmål inden for forskning, uddannelse og drift og ligger i top-10 i Times Higher Education Impact Ranking.

Nyhed

REKTOR: AAU KAN VÆRE STOLT OVER SINE BIDRAG TIL VERDENSMÅLENE

Lagt online: 19.03.2024

Bæredygtighedsrapporten for 2022-2023 viser, at AAU bidrager til alle 17 verdensmål inden for forskning, uddannelse og drift og ligger i top-10 i Times Higher Education Impact Ranking.

Af Susanne Clement Justesen, AAU Kommunikation og Public Affairs

Aalborg Universitet imponerer endnu engang, når det handler om at bidrage til en mere bæredygtig verden. Det viser både Bæredygtighedsrapporten for 2022-2023, og Aalborg Universitets høje scorer på Times Higher Education Impact Rankings 2023.

AAU er rangeret som det samlede 9. bedste universitet ud af ca. 1600 universiteter. Ligeledes ligger vi nr. 2 på SDG 4 om kvalitetsuddannelser og SDG 17 om partnerskaber.

Ifølge rektor Per Michael Johansen kan AAU være stolt over rangeringerne, da de viser, at Aalborg Universitets arbejde med verdensmålene virker, og især placeringen på verdensmål 17 om parternskaber vidner om, at universitetet er klar til at arbejde missionsorienteret.

Læs Bæredygtighedsrapporten 2022-2023

FORSKNING I SUNDHED & TRIVSEL OG BÆREDYGTIG ENERGI TOPPER LISTEN OVER PUBLIKATIONER

At verdensmålene rammesætter universitetets bæredygtighedsbestræbelser, kommer også til udtryk ved, at AAU bidrog med intet mindre end 4228 videnskabelige publikationer inden for verdensmål 3. Ligeledes imponerer AAU igen i arbejdet med bæredygtig energi, hvor universitetet bidrog med 3941 videnskabelige publikationer over en femårig periode inden for verdensmål 7. AAU’s valg af missioner er andre ord afspejlet i FN’s verdensmål.

FINE BÆREDYGTIGHEDSBIDRAG FRA STUDERENDE OG ANSATTE

Det er også værd at bemærke, at AAU er i proces på områder, hvor universitetet ikke tidligere har ligget i top. Det gælder bl.a. på SDG 13, hvor klimaplanen og de involverende workshops har givet en bedre placering. AAU er også ranket højere på SDG 5, hvor Girl’s Day in Science, blind rekruttering og fejringen af Kvindernes Internationale Kampdag er vigtige bidrag, når det handler om at sikre større ligestilling mellem kønnene. Desuden er der forbedringer på SDG 10, hvor AAU nu er nr. 2, når det handler om at reducere ulighed mellem ansatte. Samtidig viser bæredygtighedsrapporten, at forskere og ansatte fra alle fakulteter bidrager til verdensmålene - fra forskning og uddannelser i bæredygtigt byggeri, energisystemer og klima til fremtidens grønne kompetencer, demokrati og bæredygtig turisme.

”Bæredygtighedsrapporten præsenterer mange fine eksempler på det bæredygtighedsarbejde, som udføres af studerende og forskere på AAU. Det viser, at viden kan og skal forandre verden, og at vi som vidensinstitution har en særlig forpligtelse til at byde ind,” lyder det fra Per Michael Johansen.