Spring til indhold.
Forside

Nyhed

AAU står i spidsen for udviklingen af en klimaberegner

Lagt online: 04.07.2025

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard deltog ved præsentationen af BONSAI Climate Footprint Analyser på AAU i København den 26. juni 2025.

Et nyt gratis værktøj udviklet af forskere fra bl.a. Aalborg Universitet skal gøre det nemmere for myndigheder, virksomheder og organisationen at beregne CO2-belastningen.

Nyhed

AAU står i spidsen for udviklingen af en klimaberegner

Lagt online: 04.07.2025

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard deltog ved præsentationen af BONSAI Climate Footprint Analyser på AAU i København den 26. juni 2025.

Et nyt gratis værktøj udviklet af forskere fra bl.a. Aalborg Universitet skal gøre det nemmere for myndigheder, virksomheder og organisationen at beregne CO2-belastningen.

Af Mads Sejer Nielsen og Susanne Clement Justesen, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto: Mette Eggert Dahl Olander og Anna Mathilde Erlang Dahlmann.

Nu bliver det lettere at gennemskue CO2-belastningen fra fx byggeriet med et nyt gratis værktøj, der kan regne på klimaaftrykket af forskellige materialer fra træ og cement til pærer og bananer.

Værktøjet, der hedder BONSAI Climate Footprint Analyser, blev præsenteret på AAU i København den 26. juni. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard deltog i begivenheden.  

Ifølge professor Jannick Schmidt, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, der er leder af projektet, er klimadata for produkter i høj grad misvisende, uigennemsigtige, forældede og bag betalingsmure. Det er problematisk, da klimadata for produkter er vigtige for at kunne sige noget kvalificeret om, hvad forskellige produkters, virksomheders og borgeres udledninger er. 

Præsentation af BONSAI Climate Footprint Analyser på AAU i København den 26. juni.

Offentligt tilgængeligt 

Derfor har Aalborg Universitet i samarbejde med 2-0 LCA, Leiden Universitet og CICERO center for klimaforskning udviklet en klimaaftryksberegner, der trækker data fra offentligt tilgængelige statistikker fra hele verden og viser udledninger i CO2e for over 1.000 produkter fra mere end 40 lande. Den nye beregner gør det lettere at få opdaterede, detaljerede, globalt komplette, gyldige og troværdige data. 

Janick Schmidt fortæller, at data på CO2e-udledninger kan være ret dyre at få adgang til, og i mange tilfælde har man ikke mulighed for at tjekke, hvor tallene kommer fra, og om der er fejl i beregningerne og dataene bag. Samtidig tager resultaterne sjældent højde for det samlede system – fx hvordan alle produktionsprocesser i verden er forbundet, og at intet i princippet må udelades fra en beregning. Det betyder, at det kan være vanskeligt at sammenligne ét tal med et andet. Den nye database medtager det fulde system, og man lægger koden ud, så folk kan gå den efter i sømmene. 

Vi håber, at brugerne vil være med til at videreudvikle koden og beregningerne bag, ligesom vi selv vil tage fat igen straks efter sommerferien

Professor Jannick Schmidt, Institut for Bæredygtighed og Planlægning

Brugerinddragelse

”Tidligere har vi brugt oceaner af tid på at opdatere vores data fra fx ét år til et andet, fordi alt skulle gøres manuelt. Nu kan vi i højere grad klikke på en knap og trække de nyeste tal. Vi kommer dog aldrig 100 procent i mål, men vi har gjort os ualmindeligt umage. Der vil helt sikkert være ting, der kan gøres bedre, og som bør rettes. Derfor håber vi også, at brugerne vil være med til at videreudvikle koden og beregningerne bag, ligesom vi selv vil tage fat igen straks efter sommerferien,” siger Jannick Schmidt. 

Klimaaftryksberegneren er ikke kun begrænset til at vurdere klimaaftrykket fra alle typer produkter, services og bortskaffelsesprocesser, men den kan også beregne de forbrugsbaserede CO2e emissioner per person i alle lande.

Opdatering af data og hjemmeside

Hen over sommeren vil data og hjemmesiden blive løbende opdateret. I mellemtiden kan der forekomme uregelmæssigheder i resultater og funktionalitet.

Fakta

BONSAI-databasen er baseret på en livscyklusvurdering (LCA), der kan gøre det nemmere at sætte tal på udledningerne for fx virksomheder, der skal opgøre deres klimabelastning. Infrastrukturen bag beregneren er opbygget således, at der hele tiden kan trækkes på de nyeste data fra tilgængelige datakilder. Dermed adskiller den sig fra andre LCA-beregnere, hvor data ofte holdes ajour manuelt. 

Udviklingen af værktøjet BONSAI Climate Footprint Analyser er støttet af KR Foundation. 

Læs også