AAU-forskere: EU er ikke et quickfix, men en langsigtet investering

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto: Lasse Møller Badstue og Ida Marie Jensen, AAU Kommunikation og Public Affairs

- Jeg tror, at vi på AAU kunne hjemtage væsentligt flere penge fra EU, end vi gør i dag. Det er i hvert fald min oplevelse, at vores DNA med en problembaseret tilgang til forskning og undervisning passer rigtig godt til EU og de strømninger, der er i forskningsprogrammerne.

Sådan lyder det fra Peter Nielsen, som er lektor og forskningsgruppeleder på Institut for Materialer og Produktion. Han er en af de forskere på Aalborg Universitet (AAU), som de senere år har været allermest aktiv i EU.

Tre fokusområder udpeget

I en tid hvor eksterne fondsmidler udgør en stadig større del af de danske universiteters økonomi, har direktionen besluttet at skærpe AAU’s interessevaretagelse i EU. Selvom AAU har en pæn succesrate på sine EU-ansøgninger, vurderer direktionen, at universitetet har potentialet til at klare sig endnu bedre og få flere med i EU-samarbejder.

Derfor har den besluttet, at AAU i 2024-2025 skal fokusere sin EU-indsats om tre tematiske fokusområder. Områder, som er i overensstemmelse med EU-dagsordenen og tematisk ligger tæt op ad AAU’s mål og missioner: innovation, grøn omstilling samt forsvarsforskning og kritiske teknologier.

For mange kan dét at skulle søge EU-midler til et forskningsprojekt virke uoverskueligt og omstændigt. Men sætter man sig ind i processerne og investerer tiden i det, så er det et arbejde, som er givet godt ud. Det er i hvert fald erfaringen hos blandt andre Peter Nielsen.

"Du kan selvfølgelig være heldig, men jeg kan ikke lide at bygge min forskningsstrategi på held. Du kan sagtens risikere at stå over for en fem procents succesrate, så hvis du er på jagt efter hurtig funding, så er EU ikke din løsning," tilføjer han.

Peter Nielsen vurderer, at han bruger cirka 60 procent af sin arbejdstid på EU-relaterede opgaver, men han har til gengæld også en succesrate på sine EU-ansøgninger, der ligger ”et godt stykke over 50 procent”. Lige nu er hans forskningsgruppe i gang med fem forskellige forskningsprojekter finansieret af EU-midler, og et nyt begynder i maj.

Det har taget Peter Nielsen nogle år og en dedikeret indsats at skabe sig et stærkt netværk i EU, som gør, at han i dag er en af dem, mange gerne vil i kontakt med, når der skal gives input til programmerne, og de vindende projektpartnerskaber etableres.

Vær opsøgende og til stede

Peter Nielsens engagement i EU-arbejdet startede for alvor i 2018, hvor han blev udpeget til en ekspertgruppe og samtidig begyndte at evaluere projekter. Herefter blev han i 2021 udpeget til at være en af fire danske programkomitémedlemmer i det civile sikkerhedsprogram, Civil Security for Society, under rammeprogrammet Horizon 2020. Her var opgaven at varetage Danmarks interesser i forhold til, hvilket indhold der skulle være i de enkelte arbejdsprogrammer. Han slog til, når nye muligheder og kaffe-møder bød sig, og hurtigt begyndte hans netværk og fornemmelse for EU-processerne at vokse. 

- Byd dig til og vær til stede. Hvis du ved, der snart kommer et nyt program, du er interesseret i, så mød op til Europa-Kommissionens informationsdage. Deltag i de udvalgte og relevante arrangementer, der er. Spørg vores EU-kontor til råds om, hvordan du kan bringe dig selv i spil, lyder det fra Peter Nielsen.

Brug EU-kontoret

AAU’s EU-kontor har været ’vejen ind i EU’ for flere andre AAU-forskere – blandt andre professor Birgitte Bak-Jensen fra Institut for Energi. Hun var en del af en tværgående gruppe af forskere på AAU’s daværende TECH-NAT-fakultet, som i 2014 blev kontaktet af Charlotte Pedersen Jacobsen, der leder AAU’s EU-kontor i Bruxelles. Hun havde fået fat i et udkast til en call-tekst for EU’s arbejdsprogram for energiteknologier og bad Birgitte Bak-Jensen og kollegaerne om at kommentere på indholdet med AAU-briller på. Var der noget, der manglede? Var de oplistede forskningsemner relevante og up to date?

- Vi var meget aktive og kom med mange input til teksten. Da den endelige call-tekst så kom tre-fire år senere, var mange af de input, vi havde givet, nævnt i teksten. På den måde blev det meget nemmere for os at lave en god forskningsansøgning, fordi call-teksten helt specifikt nævnte nogle af de områder, vi selv arbejdede med, fortæller Birgitte Bak-Jensen.

I årene efter fik hun positiv respons på to EU-ansøgninger, som gav AAU projektlederrollen på projekter til sammenlagt godt 30 millioner kroner.

Tid og tålmodighed

Hans Jørgen Andersen er institutleder på Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi (CREATE). Han ser ligesom Peter Nielsen og Birgitte Bak-Jensen en stor værdi i den langsigtede, strategiske interessevaretagelse i EU, og han har som forsker selv været en del af flere EU-projekter.

- Som institutleder betragter jeg mig selv om en form for lobbyist. Der er generelt meget få penge at søge for forskningen i arkitektur og urban design, så jeg er interesseret i at gøre en lille lagkage større, fortæller Hans Jørgen Andersen.

CREATE er fx med i et af de seks første demonstrationsprojekter under New European Bauhaus – et initiativ koblet til det politiske initiativ kaldet The European Green Deal, som blandt andet sætter fokus på bæredygtig byudvikling. Som institutleder har Hans Jørgen Andersen været en aktiv fortaler for, at New European Bauhaus skulle have et selvstændigt budget, så det kan fortsætte – og potentielt kaste nye forskningsprojekter af sig til AAU. Det har han blandt andet gjort ved at holde møder med danske europaparlamentarikere samt nøgle-aktører i Europa-Kommissionen, som også har kunnet se en værdi i projektet fra et dansk perspektiv og AAU’s input.

- Jeg har fået øjnene op for, at vi godt kan bruge og samarbejde mere med de danske europaparlamentarikere. Men generelt vil jeg sige, at EU-arbejdet kræver tålmodighed. Jeg har arbejdet med New European Bauhaus i 2,5 år, og det er først nu, ved vi, at der kommer et call i 2025, som vi kan søge på. Tidshorisonterne kan være lange, så man skal se EU-arbejdet som noget, man gør strategisk, siger Hans Jørgen Andersen.