AAU logo

AAU Update

Nyd sensommeren i en af Feriefondens ferieboliger

Nyd sensommeren i en af Feriefondens ferieboliger

I ugerne 34-41 er der flere ledige ferieboliger, som Feriefonden på AAU råder over. Se her, hvordan du booker.

Tekst: Trine Kristensen, AAU Kommunikation

Som ansat på Aalborg Universitet har du mulighed for at leje en af Feriefondens ferieboliger, hvis du har været ansat i mindst et år og arbejder over 15 timer pr. uge.

Husene ligger i hhv. Blokhus, Hulsig, Nr. Lyngby og Løkken. Husene kan lejes for hele uger eller bare en forlænget weekend.

Ydermere har Feriefonden en lejlighed i Københavns Nordhavn og på Højensvej i Gl. Skagen.

Ledige ferieboliger i uge 34-41

Der er lige nu flere ledige ferieboliger fra uge 34 til og med uge 41.

Ønsker du at booke en feriebolig i løbet af ugerne 34-41, skal du kontakte Feriefondens administration ved Lene Søndergaard, les@adm.aau.dk eller telefon 9940 9520.

Ferieboliger i højsæsonerne

Der er ansøgningsfrister på ferieboligerne op til højsæsonerne.

Se ansøgningsfrister her 

De næste ansøgningsfrister er for efterårsferie og juleferie.

Ferieboliger i løbet af efterårsferien og juleferien

Ønsker du at leje i skolernes efterårsferie (uge 42), er der ansøgningsfrist den 4. september 2020.

Kunne du tænke dig at holde jul og/eller nytår i en af Feriefondens boliger, skal du søge senest den 30. oktober 2020.

Lej ferieboliger uden for højsæsonerne

Uden for højsæsonerne kan du leje husene, når de er ledige. Enten en forlænget weekend, eller en hel uge.

Feriefondens hjemmeside finder du en kalender, hvor du kan se, om husene er ledige til udlejning. Her finder du også beskrivelser af lejemålene og yderligere praktisk information.