AAU logo

AAU Update

Jeanette Arboe arbejder hjemmefra, og Jesper Søholm er som en del af nødberedskabet en af de få, der pt. opholder sig på AAU. Privatfotos

AAU arbejder hjemmefra – Uge 7

Det er vigtig at holde fast i daglig kontakt til kollegerne, hvis arbejdsdagen derhjemme føles noget lang og måske ligefrem triviel. Den erfaring har både elektriker Jesper Søholm fra Fælles Service og ph.d.-programsekretær Jeanette Arboe fra Institut for Kultur og Læring begge gjort sig. Den ene har fået ny energi efter at have fået arbejdsadgang til campus, mens den anden arrangerer fyraftensøl eller ligefrem fredagsbar med kollegerne for at holde motivationen og fællesskabet intakt.

Af Jeannette Bylov, AAU Kommunikation

De fleste arbejdsopgaver løses for de fleste online i denne coronatid. Ofte volder det ikke de store problemer – især ikke hvis man er vant til at arbejde foran skærmen. Omvendt er der gået noget forberedelsestid forud for at afvikle det første ph.d.-forsvar, som gik over al forventning. For AAU’s håndværkerteams er det til gengæld noget af en omvæltning at sidde bag en computer i stedet for at tilbringe dagen på farten rundt og løse opgaver i universitetsbygningerne. Det er heller ikke nemt at overskue store arkitekttegninger af byggeprojekter på en skærm, når man er vant til at se tegninger på print i stort format. På den anden side er der nu tid til at dygtiggøre sig via e-læringskurser, og der er også stadig overskud til at tage en fyraftensbajer med kollegerne. Virtuelt naturligvis.

Få et indblik i, hvordan AAU arbejder hjemmefra på syvende uge her:

Læs tidligere udgaver af AAU arbejder hjemmefra her:

OM 'AAU ARBEJDER HJEMMEFRA':

AAU-ansatte skal i disse uger arbejde hjemmefra pga. coronavirus. Men hvordan får man arbejdsdagen til at fungere, og hvordan bevarer man kontakten til kollegerne? I denne artikelserie har vi spurgt en række AAU-ansatte, om de vil dele billeder af deres hjemmekontorer og give deres bedste tips til, hvordan man bedst får arbejdsdagen til at fungere derhjemme.

Vil du være med? Send 2-3 billeder, inkl. et selfie, samt nogle linjer til inside@adm.aau.dk. Beskriv hvilke arbejdsopgaver du sidder med, hvordan I bevarer kontakten i din afdeling og kom gerne med nogle gode råd til, hvordan man får hjemmearbejdet til at fungere bedst muligt.