AAU logo

AAU Update

AAU-ansatte i København kan vende tilbage til campus

AAU-ansatte i København kan vende tilbage til campus

AAU’s ansatte på campus i København kan nu også begynde at møde fysisk på arbejde igen, hvis det sker sundhedsmæssigt forsvarligt og efter besked fra deres nærmeste leder. Det er konsekvensen, efter at regeringen tirsdag meddelte, at alle offentligt ansatte i Østdanmark kan vende tilbage på arbejde fra mandag den 15. juni.

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation

AAU’s ansatte i København kan nu begynde at pakke hjemmekontorerne ned og gøre klar til at vende tilbage til campus. Regeringen har nemlig meddelt, at ansatte på offentlige arbejdspladser øst for Storebælt kan vende tilbage til deres fysiske arbejdspladser fra mandag den 15. juni.

Den officielle genåbning er 15. juni, men tilbagevenden skal ske kontrolleret og under sundhedsmæssigt forsvarlige forhold af hensyn til den fortsatte smitterisiko. Medarbejdere, som ikke er blevet meddelt adgang under tidligere faser af genåbningen, skal derfor ikke møde op på universitetet, før de har fået specifik besked fra deres nærmeste leder.

Læs mere på AAU’s corona-hjemmeside her

De nærmere retningslinjer for ansvarlig genåbning af offentlige kontorarbejdspladser kan læses her