AAU Update

Universitetsdirektør: Afskedigelser i FS uundgåelige trods millionoverskud

Universitetsdirektør: Afskedigelser i FS uundgåelige trods millionoverskud

Universitetets overordnede økonomi har i princippet ikke indflydelse på budgettet i Fælles Service. Det ligger i stedet i en fast ramme og følger Finansministeriets pris- og lønregulering. Den har dog vist sig ikke at følge pris- og lønudviklingen i praksis, forklarer Søren Lind Christiansen om den kommende sparerunde og mulige afskedigelser i Fælles Service.

Af Anette Marcher, rektorsekretariatet.

Mandag i denne uge fik alle medarbejdere i Fælles Service (FS) besked om, at der er en sparerunde på vej, som betyder, at sammenlagt 20 stillinger skal nedlægges. En del af stillingerne kan findes ved at nedlægge vakante stillinger. Dog vil Studieservice, IT-Services og Universitetsbiblioteket være tvunget til at afskedige tilsammen 12 medarbejdere, hvis de uundgåelige personaletilpasninger ikke kan findes ved hjælp af frivillige aftaler.

Universitetsdirektør Søren Lind Christiansen svarer på spørgsmål om sparerunden.

Aalborg Universitet har udsigt til at komme ud af 2021 med et stort millionoverskud. Hvordan kan et stort millionoverskud give anledning til en sparerunde og afskedigelser i Fælles Service?

Det kan det, fordi universitetets overordnede økonomi i princippet ikke har indflydelse på Fælles Services budget. Direktionen har bestemt, at Fælles Service skal have et fast budget, som så opjusteres hvert år i henhold til Finansministeriets pris- og lønregulering. Man har taget udgangspunkt i budgettet for 2021, som så reguleres op med en bestemt sats i de efterfølgende år.

Desværre har det vist sig, at Finansministeriets pris- og lønregulering ikke helt følger med pris- og lønudviklingen i praksis. Lønninger og priser bliver højere, uden at Fælles Service får tilsvarende flere midler. Derfor kommer vi til at mangle penge på budgettet i 2022, 2023 og 2024. I FS-ledelsen vurderer vi, at der vil være tale om en manko på ekstra ca. fem millioner hvert år.

En del af pengene har vi kunnet finde på forbrugsomkostninger og effektiviseringer. Men tilbage står så desværre 11,8 millioner, som vi er nødt til at finde på løn. Derfor kommer vi ikke uden om personaletilpasninger.

Ud over millionoverskuddet har AAU også lige fået tilført yderligere 25 millioner om året i basisforskningsmidler. Hvorfor kan de ikke bruges til at fastholde medarbejdere i Fælles Service?

Fordi de indgår i universitetets overordnede budget, der som sagt ikke har indflydelse på budgettet i Fælles Service. Tidligere fluktuerede FS-budgettet i takt med hele universitetets omsætning. Hvis indtægterne fra forskning og uddannelse øgedes, gjorde budgettet for Fælles Service det også. Og omvendt, når indtægterne faldt.

Det har direktionen besluttet at gå bort fra. Fordelen ved den nye budgetmodel er, at vi i flere år fremover ved hvor mange penge, vi har at gøre med. Ulempen er så, at vi kan blive presset økonomisk, hvis Finansministeriets regulering ikke matcher udviklingen i priser og lønninger i samfundet. Som nu.

Så den nuværende budgetmodel indebærer en risiko for besparelser og afskedigelser i Fælles Service, selv når universitetet klarer sig godt økonomisk. Hvorfor har direktionen besluttet at benytte sådan en model?

Der har på fakulteterne været en bekymring for, om universitetets fælles omkostninger risikerede at vokse sig for store. Det har man forsøgt at imødegå med denne budgetmodel.

Men budgetmodellen giver jo en ubalance i forhold til aktivitetsniveauet. Højere indtægter giver mere aktivitet på forskning og uddannelse, hvilket alt andet lige også betyder flere opgaver i fælles funktioner som f.eks. økonomistyring, IT, Campus Service og Studieservice. Det højere aktivitetsniveau i universitetets kerneaktiviteter bliver bare ikke fulgt af mere kapacitet i de fælles funktioner på grund af budgetmodellen. Hvordan kan det være en hensigtsmæssig løsning?

Jeg vil gerne understrege, at der jo stadig er en mulighed for at forhøje rammen for FS-budgettet, hvis vi kan se, at der er konkrete behov, som ikke bliver dækket. Det er allerede sket nogle gange. Vi har fået et ekstra årsværk til arbejdet i HR med diversitet og ligestilling, og vi har også fået et ekstra årsværk til arbejdet med ranking på AUB. Og så har vi faktisk fået omkring 30 millioner kroner til udvikling af digitale løsninger de næste tre-fire år.

Det lyder som lappeløsninger. Var det ikke bedre at ændre budgetmodellen, så FS-budgettet følger universitetets omsætning?

Nu er det jo første år, at budgetmodellen er i brug. Så jeg synes, det er for tidligt at sige, om den virker efter hensigten. Vi må se tiden an, indtil vi har et bedre billede af, hvordan det udvikler sig.

Hvordan skal Fælles Service kunne løse de opgaver, der følger af et øget aktivitetsniveau på forskning og uddannelse, med færre medarbejdere?

Det er klart, at vi ikke kan nedlægge 20 stillinger, uden at det vil medføre et lidt lavere serviceniveau på udvalgte steder. Men vi skal også hele tiden effektivisere – f.eks. gennem automatisering og digitalisering – og dermed levere mere service for færre ressourcer.

Det lyder, som om vi bare skal løbe hurtigere?

Måske skal vi bare arbejde smartere.

Hvorfor er det kun Studieservice, IT-Services og Universitetsbiblioteket, der skal afskedige medarbejdere?

Alle afdelinger i Fælles Service skal spare frem mod 2024, men det er kun afdelingerne i Aalborg, som skal nedlægge stillinger. De afdelinger, som har kunnet finde besparelserne på driften eller ved at nedlægge vakante stillinger, kan undgå afskedigelser. Det har så desværre ikke været muligt i Studieservice og IT-Services og på Universitetsbiblioteket.

AAU har netop indleveret en plan for udflytning af uddannelser eller reduktion af optag. Vil den føre til yderligere besparelser i Fælles Service?

Det er ikke umiddelbart min forventning. Der sker dog løbende tilpasning af aktiviteterne i Fælles Service i forhold til de faglige aktiviteter, og det forventer jeg også vil gælde her.

AAU Update nyhedsliste

Se listen