AAU Update

Tværvidenskabelighed: Tilbring tid sammen og forstå hinandens fagligheder

Tværvidenskabelighed: Tilbring tid sammen og forstå hinandens fagligheder

Det tager tid at arbejde ægte tværvidenskabeligt. Til gengæld er gevinsten en større forståelse for andres fagligheder og nye input til ens eget forskningsområde. Det forklarer professor Kirsten Gram-Hanssen, der er projektleder på det tværvidenskabelige forskningsprojekt InterHUB.

Tekst: Trine Kristensen, AAU Kommunikation

Ordet ’bygning’ får nok de fleste ingeniører til at tænke på vægge og klimaafskærmning – noget, der kan holde varme inde og regn og kulde ude. Men humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere får nogle andre associationer.

- En bygning kan også være et hjem. Noget, der er forbundet med identitet – eller det kan være forbundet med kunder, der fx aftager varme for et fjernvarmeselskab. Den forståelse for forskellige opfattelser af samme begreber er altafgørende i tværvidenskabelige projekter, men det er ligeså vigtigt at bruge hinandens fagligheder til at udbygge sin egen, siger professor Kirsten Gram-Hanssen.

Afgørende med grundlæggende forståelse af fagligheder

Hun er samfundsvidenskabelig forsker på det netop fusionerede institut BUILD og har i mange år beskæftiget sig med bæredygtige byer og hverdagspraksis.

Kirsten Gram-Hanssen er desuden projektleder på det tværvidenskabelige forskningsprojekt InterHUB. Projektet har til formål at undersøge, hvordan man kan matche produktionen af varme fra vindenergi med forbrugernes hverdagsmønstre og krav til komfort. Forskere fra Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Det Tekniske Fakultet for IT og Design og Det Humanistiske Fakultet deltager i projektet, som afsluttes i september 2021.

- Flere af os i projektgruppen har arbejdet sammen tidligere, så tværvidenskabelighed er ikke fuldstændig nyt for os. Forudsætningen for at arbejde på tværs af videnskaber er, at man har en grundlæggende forståelse for hinandens fagligheder. Ikke på specialistniveau, men på en måde, så vi forstår både muligheder og begrænsninger inden for de forskellige videnskaber, forklarer Kirsten Gram-Hanssen.

Halvårlige seminarer giver plads til fordybelse

I InterHUB-projektet opnår forskerne blandt andet denne forståelse via halvårlige seminarer, hvor projektdeltagerne er samlet henover et par døgn.

- Det er vigtigt at mødes og rent faktisk tilbringe tid sammen. Vi sidder i forskellige byer på forskellige lokaliteter og har hver vores dagligdag.  Når vi afholder vores halvårlige seminarer, præsenterer vi hver især vores resultater eller undersøgelser siden sidst og diskuterer og kommer med input til hinanden. Det gør os klogere, både på vores egne områder og på de andres områder i projektgruppen, fortæller Kirsten Gram-Hanssen.

En anden måde at opnå udbytte af tværvidenskabeligheden er ved at koble projektets ph.d.-studerende sammen med en medvejleder fra en helt anden faglighed.

- De ph.d.-studerende, der er tilknyttet InterHUB, har selvfølgelig deres faste vejleder fra deres hovedområde, men de har også en medvejleder, som har en helt anden faglighed. Det udfordrer både den ph.d.-studerende til at tage andre perspektiver med i sine overvejelser, men det gør også medvejlederne klogere på et område, som ikke er deres hjemmebane, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Som en del af InterHUB-projektet er der arbejdet med Future Workshops, hvor forskellige aktører er inviteret til at diskutere fremtidens bæredygtige fjernvarme. Foto: Emil Styrbæk Møller

Tværvidenskabelighed tager tid. Derfor er det også en fordel at arbejde sammen over længere tid og på den måde udbygge de gode samarbejder, der er etableret, er Kirsten Gram-Hanssens erfaring.

- Det er både spændende og givtigt at arbejde sammen på tværs af fagligheder. Hvis jeg ved, at ingeniørerne arbejder på et bestemt projekt, giver det mig nogle nye overvejelser om, hvilke projekter det kunne afføde for mig med baggrund i samfundsvidenskaben, forklarer hun.

Gode råd til samarbejde på tværs af videnskaberne

Kirsten Gram-Hanssen vil råde både samfundsvidenskabelige og humanistiske forskere til særligt én ting, hvis de skal samarbejde med forskere med et teknisk-ingeniørfagligt udgangspunkt:

- Du skal med ind i maskinrummet og i selve udviklingen af teknologien. Man bliver nødt til at forstå den tekniske position for at kunne bidrage og præge udviklingen af en bestemt ny teknologi, siger hun.

På samme måde har hun et godt råd til teknisk-ingeniørfaglige forskere, der skal samarbejde med samfundsvidenskabelige eller humanistiske forskere:

- Lad være med at tro, at du er ekspert i fx forbrugeradfærd, fordi du i mange henseender selv er forbruger. Viden om forbrugermønstre bygger på samme grad af faglighed som viden om, hvordan man bygger et it-system, siger hun.

Fællesnævneren for tværvidenskabelige projekters succes er imidlertid den samme ifølge Kirsten Gram-Hanssen:

- Man skal bevare en åbenhed og respekt for kollegernes faglighed. Og ikke mindst bruge dialogen til at forstå hinandens videnskabelige udgangspunkter, siger hun.

Læs mere om InterHUB på projektets hjemmeside

Få et overblik over InterHUB er og hvilket problem, projektet forsøger at løse i et faktaark her

Om tværvidenskabelige projekter på AAU

AAU Inside sætter i denne serie fokus på at videregive nogle af de erfaringer, som forskerne fra AAU’s fem tværvidenskabelige forskningsprojekter har gjort sig, og som kunne komme andre i organisationen til gavn.

De tværvidenskabelige forskningsprojekter blev lanceret i 2018 med det formål at bidrage til at løse samfundets store udfordringer, der kræver viden fra flere områder. Projekterne blev bedømt af et tværfakultært udvalg og udvalgt af direktionen som led i realiseringen af AAU’s strategi Viden for verden. Med et samlet budget på 45 millioner kroner er de fem projekter blandt de større forskningsmæssige satsninger fra AAU betalt af egen lomme.

Projekterne understøtter AAU's mål om at fremme innovativt tværvidenskabeligt samarbejde inden for fem forskningsområder inspireret af Horizon 2020 og FORSK2025.

Læs mere om AAU's tværvidenskabelige forskningsprojekter her

Læs tidligere artikel om det tværvidenskabelige forskningsprojekt SECURE her