AAU Update

Nyt fakultetsbyggeri kører som smurt

Nyt fakultetsbyggeri kører som smurt

Fredag før efterårsferien var der ’site visit’ i SUND’s nye fakultetsbyggeri

På trods af benspænd – vi kan i flæng nævne corona-pandemi, et containerskib på tværs i Suez-kanalen og mangel på el-komponenter – kører SUND’s fakultetsbyggeri som smurt. Og der var da også stor tilfredshed med både processen og de spændende rammer, da byggepladsen i fredags slog dørene op for godt 120 ansatte på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og repræsentanter fra direktionen.

”Top-professionel byggeledelse”

Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Lars Hvilsted Rasmussen, takkede Bygningsstyrelsen for samarbejdet og roste Vejdirektoratet, der fik overdraget byggeledelsen tidligt i processen og med dekanens ord ”har gjort det top-professionelt”. Der var også velfortjente klapsalver til entreprenør MT Højgaard, rådgiverne fra Indigo, NIRAS A/S og selvfølgelig vores egne CAS-folk fra AAU’s Campus Service.

Efter guidede rundture i byggeriet, hvor der blev fremvist eksempler på et laboratorium, et kontor og en kaffeniche og fortalt om stort og småt om byggeriet, var der – som det sig hør og bør – pølser og sodavand!

Byggeriet overdrages til AAU ultimo 2022.

Yderligere informationer:

Kontakt:

Fotos af Michael Bo Rasmussen, Baghuset og Lasse Panny Pedersen, SUND dekansekretariat

Publiceret af Lone Bechmann, SUND dekansekretariat