AAU Update

Værk af Hanne Kathrine Krogstrup

Ny kunstner fra AAU og reception i Skråningen

I maj og juni måned udstiller universitetets kunstforening Skråningen billeder af Hanne Kathrine Krogstrup

Lagt op af Anne Lykke, AUB

I maj og juni måned udstiller kunstforeningen Skråningen billeder af Hanne Kathrine Krogstrup på Kroghstræde 3 og i montren på Create.

Hanne Kathrine har i mange år haft sit virke på Aalborg Universitet, hvor hun bl.a. var prorektor og dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og er nu professor på halv tid på Institut for Kultur og Læring.

"Jeg havde min første udstilling i Nuuk i Grønland i 1985. Den gang tog jeg en beslutning om, at ville hellige mig maleriet, men en spændende videnskabelig og ledelsesmæssig karriere på Aalborg Universitet vandt. Nu er jeg gået på halvtid og har aftalt en tidlig pension med henblik på at realisere min beslutning fra 1985 om at udfolde maleriet". Fortæller hun selv om sit virke. 

I anledning af udstillingen bliver der holdt en reception d. 4. maj kl. 12.30-13.00 i kantinen på Kroghstræde 3. Her vil Hanne Kathrine selv fortælle lidt om sine billeder.

Hanne Kathrine maler akryl på lærred og akvarel.

Se evt. billederne på @hkkrogstrup.

Læs mere om Skåningen.