AAU Update

Få et overblik over AAU's ferieboliger her

Få et overblik over AAU's ferieboliger her

Sommeren kommer langsomt mod en ende. Hvad end du leder efter et sted at nyde det danske efterår eller gerne vil planlægge næste års sommerferie, så er AAU’s feriefonds boliger en mulighed. Nedenfor får du et overblik over de seks ferieboliger, du som ansat på AAU har mulighed for at låne.

Af: Anne-Sophia Lundgaard Jensen, AAU Kommunikation.

Toftevej (Nr. Lyngby)

Dette sommerhus ligger i Nr. Lyngby som befinder sig ca. 10 minutter fra feriebyen Løkken. I Nr. Lyngby kan man finde Lyngby Mølle Feriecenter, Glasgaarden Nr. Lyngby, og selvfølgelig er byen ikke langt fra kysten. Derudover, er der også flere restauranter i nærområdet.

I huset er der fire soverum, som i alt giver plads til otte overnattende gæster. Derudover er der spa og brændeovn i huset.

I højsæsonen kan huset lejes i en uge for 4.800 kr. og i en nat for 1.000 kr.
I lavsæsonen kan huset lejes i en uge for 2.800 kr. og i en nat for 800 kr.

Du kan læse mere om huset her. 

Tørvevej (Hulsig)

På tørvevej ligger et af feriefondens sommerhuse kun 500 meter fra stranden. Hulsig er kun 15 minutter væk fra Skagen, og tæt på andre attraktioner i området som Råbjerg Mile, Sandmilen og Den Tilsandende Kirke. I Skagen er der gode muligheder for shopping, oplevelser og der er en lang række spisesteder.

Huset består af tre soveværelser, som i alt giver plads til seks overnattende gæster. Derudover er der et anneks med to køjer. Her findes der også havemøbler, grill og to cykler som frit kan afbenyttes.

I højsæsonen kan huset lejes i en uge for 4.800 kr. og i en nat for 1.000 kr.
I lavsæsonen kan huset lejes i en uge for 2.800 kr. og i en nat for 800 kr.

Du kan læse mere om huset her.

Redningsvejen (Løkken)

Redningsvejen i Løkken ligger adresse til endnu en af feriefondens boliger. Huset ligger to kilometer fra Løkken centrum og ca. 300 meter fra stranden. Løkken er en ferieby med alt det tilhører, og der er rige muligheder for at finde restauranter, barer elle shopping muligheder. I nærheden finder man også Løkken Action House, hvor der er aktiviteter som go-cart, arkademaskiner og bowling.

Huset består af tre soveværelser, som i alt giver plads til i alt seks overnattende gæster. I skuret findes der blandt andet havemøbler og grill.

I højsæsonen kan huset lejes i en uge for 4.800 kr. og i en nat for 1.000 kr.
I lavsæsonen kan huset lejes i en uge for 2.800 kr. og i en nat for 800 kr.

Du kan læse mere om huset her. 

Kildekrogen (Blokhus)

500 meter fra vandet og tæt ved Blokhus, ligger der et hus på Kildekrogen 1. Huset ligger omkring 5 minutter fra Blokhus centrum. I byen er der en række restauranter og forretninger, og i sommerperioden foregår der løbende arrangementer og koncerter i byen.

Huset består af 3 soveværelser, hvilket giver i alt seks sovepladser. I huset er der brændeovn, TV, DAB-radio og to cykler.

I højsæsonen kan huset lejes i en uge for 4.000 kr. og i en nat for 800 kr.
I lavsæsonen kan huset lejes i en uge for 2.300 kr. og i en nat for 600 kr.

Du kan læse mere om huset her.

Højensvej (Gl. Skagen)

I komplekset Krøyers Lejligheder har feriefonden endnu en bolig. Denne lejlighed ligger i et skønt lukket område i Gl. Skagen som er tæt på ”Solnedgangspladsen”, Skagen klitplantage og kun 5 km til Skagen by.

Lejligheden er 103 kvm fordelt på to etager, og er indrettet til at huse seks overnattende gæster. Derudover indeholder lejligheden også to terrasser og en sofaafdeling med åben pejs.

I højsæsonen kan huset lejes i en uge for 6.500 kr. og i en nat for 1.500 kr.
I lavsæsonen kan huset lejes i en uge for 3.500 kr. og i en nat for 1.000 kr.

Du kan læse mere om lejligheden her. 

Trelleborggade (København)

Den sidste feriebolig man som ansat kan låne af feriefonden, ligger i København. Lejligheden på Trelleborggade 14 ligger i Københavns Nordhavn, og befinder sig 1,9 km fra den Lille Havfrue og 3,4 km fra Kongens Nytorv.

Lejligheden består af to soveværelser og en sovesofa, som giver plads til i alt seks overnattende. Der er TV og Wi-Fi i lejligheden og mulighed for parkering i nærtliggende p-hus.

Lejligheden kan lejes i en uge for 4.500 kr. og i en nat for 800 kr.

Du kan læse mere om lejligheden her.

Leje af boligerne

På den side kan du læse mere om ansøgningsfrister, reglement, lejebetingelser og betaling. 

Her kan du se et overblik over de seks ferieboliger.

Du ansøger om at leje en af ferieboligerne, ved at udfylde onlineformularen som du kan finde her