AAU logo

AAU Update

Dystre fremtidsudsigter for seniorer på arbejdsmarkedet

Dystre fremtidsudsigter for seniorer på arbejdsmarkedet

Nye undersøgelser viser, at de økonomiske gevinster ved efterlønsordningen er til at overse. Årsagen er, at modregningen for pension betyder, at efterlønnerne ikke kan opretholde en rimelig indkomst frem til de når folkepensionsalderen. Derfor er der behov for kompenserende initiativer.

Det har været en politisk ambition gennem de seneste 20-25 år at fastholde flere ældre i beskæftigelse. Ambitionen er omsat i en række reformer; bl.a. førtidspensionsreformer og efterløns- og pensionsreformer. Effekten af disse reformer er, at det er blevet meget vanskeligt at få tilkendt førtidspension; at efterlønnen stort set er udfaset, og at pensionsalderen forventes at stige markant for at nå 72 år i 2050. Spørgsmålet er imidlertid, om disse reformer også vil få seniorerne til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet? Politikerne er selv i tvivl, og derfor blev der ved den sidste efterlønsreform i 2011 indført en kompenserende foranstaltning i form af den såkaldte Seniorpension, der retter sig mod ældre, der har væsentlig nedsat arbejdsevne og seks år eller mindre til folkepensionsalderen.

Pres på seniorpensionsordningen

Tilbagetrækningsreformerne og tilbagetrækningsmønstrene har arbejdsmarkedsforskere på Aalborg Universitet set nærmere på. Ifølge professor Per H. Jensen, Institut for Politik og Samfund, viser EU’s 2018-Ageing Report, at den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder ikke vil være 72 år i 2050, men i stedet kun 67,5 år for mænd og 66,8 år for kvinder. Dermed vil der gennemsnitligt opstå et gab på omkring fire år fra tilbagetrækningstidspunktet og til folkepensionsalderen. Og da der er tale om gennemsnitsbetragtninger, vil gabet være mere end 4 år for over halvdelen af seniorerne. Kun dem, hvis arbejdsevne er varigt sat ned til højst 15 timer om ugen i forhold til det seneste job vil kunne få seniorpension. Imidlertid er der mange seniorer, der selvom de er ved godt helbred, er uønskede af arbejdsgiverne. Derfor vil man komme til at stå med store grupper af lønmodtagere, der ikke kan få arbejde indtil pensionsalderen, og som ikke har noget at leve af frem til de fylder 72 år.

- I projekt SeniorArbejdsLiv har vi fundet, at 51 % af de +50-årige allerede i dag planlægger at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen, 30 procent til tiden og 19 procent planlægger at blive længere end deres pensionsalder. Mange vil ikke kunne få seniorpension, der er en behovsprøvet ydelse. Det er bl.a. på den baggrund, at Socialdemokratiet vil barsle med en ny rettighedsbaseret tilbagetrækningsydelse, fortæller Per H. Jensen.

På herrens mark

Nye undersøgelser viser ligeledes, at selvom efterlønnen anno 2020 stadig skulle være en central del af tilbagetrækningssystemet, er antallet af efterlønnere faldet fra knap 125.000 i maj 2011 til 51.500 i 2020. En medvirkende årsag hertil er, at mange har fravalgt ordningen, bl.a. fordi kvaliteten af ordningen er forringet. Varigheden af ordningen er reduceret fra 5 til 3 år og der er indført en hårdere modregning af den indkomst, der måtte komme fra ens arbejdsmarkedspension. Modregningen betyder, at den forsikring, arbejdstagerne har betalt til i mange år, giver så lidt, at det ikke kan betale sig at gå på efterløn.  

- Problemet er, at du ikke kan undgå modregning, uanset om du modtager din pension eller ej. Derfor kan du blive tvunget til at hæve din arbejdsmarkedspension. Men jo tidligere du begynder at spise af den, jo dårligere stillet er du, for så skal det samme beløb jo strækkes over flere år. Er man tvunget til at trække sig tidligt tilbage, er man lidt på herrens mark, mener Per H. Jensen.
 

Et godt socialt og teknisk arbejdsliv

Efterløns- og pensionsreformerne viser med al tydelighed, at tilbagetrækningen er kompleks og dynamisk, hvor de betingende faktorer varierer mellem jobfunktioner og brancher. Dette kalder på en mere samlet indsats for at fastholde flere ældre på arbejdsmarkedet, da det ikke alene er økonomiske incitamenter, der er styrende for tilbagetrækningsbeslutningen. Også normer, værdier, arbejdspladsens sociale fællesskab, ønsket om at være en del af og bidrage til det samfundsmæssige fællesskab, arbejdsevnen og arbejdsorienteringen har betydning for, hvornår man vælger at forlade arbejdsmarkedet. Derfor har arbejdsmarkedsforskerne undersøgt, hvilke faktorer, situationer og omstændigheder, der betinger og udløser en tilbagetrækning, så man kan blive bedre i stand til at sige noget om, hvilke sociale forandringer, der er nødvendige for at påvirke seniorernes tilbagetrækningsbeslutning. Konklusionen er, at et godt, meningsfuldt og socialt bæredygtigt job vil kunne få mange seniorer til at forlænge deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Blandt vores centrale fund er, at seniorer bliver disponerede for at forlænge deres karriere på arbejdsmarkedet, hvis de tilbydes et godt socialt og teknisk arbejdsmiljø. Et miljø, hvor de har tillid til ledelsen, og hvor de oplever sig værdsat og anerkendt af både ledelsen og kollegerne. Og et miljø, hvor der sker en balancering mellem de krav, der stilles til arbejdskraften, og de ressourcer, som seniorerne besidder. Ligeledes viser vores fund, at jo ældre seniorerne er, jo dårligere helbred, jo lavere uddannelsesniveau og jo ringere genbeskæftigelseschancer – jo tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og vice versa. Givet at vores vidensbaserede økonomi stiller stigende krav til arbejdskraftens færdigheder, er et af de mest overraskende fund, at efteruddannelse – eller omfanget heraf – ikke afgørende påvirker tilbagetrækningstidspunktet, hvilket rejser spørgsmålet om, hvor effektivt et tilbud om efteruddannelse er som seniorpolitisk instrument, siger Per H. Jensen.  

På baggrund af det samlede datasæt er det forskernes anbefaling, at seniorpolitikker i højere grad skal have fokus på at skabe et teknisk og socialt godt arbejdsmiljø. Tilbagetræknings- og pensionsreformer skal komplementeres af andre initiativer. Seniorpolitiske arrangementer skal gøres til en rettighed, så uligheden imellem jobbrancherne minimeres. Og den gode seniorpolitik skal starte, når arbejdskraften træder ind på arbejdsmarkedet.

Fakta

Læs mere om projekt ”SeniorArbejdsLiv” og de nyeste undersøgelser om efterlønsordningen:

www.seniorarbejdsliv.dk

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/5621

https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/issue/view/8729

https://fagbladet3f.dk/artikel/saa-faa-faar-efterloen-i-dag

Yderligere information

Professor Per H. Jensen
Institut for Politik og Samfund
Tlf. 2466 7877
E-mail: perh@dps.aau.dk

AAU Update nyhedsliste

Se listen