AAU logo

AAU Update

AAU-studerende modtager NOVI-legat på en kvart million for rejse-app til kvinder. Foto: Novi

AAU-studerende modtager NOVI-legat på en kvart million for rejse-app til kvinder

NOVI har netop offentliggjort vinderne af årets iværksætterlegat på 250.000 kroner. NOVI NewTech legatet bliver uddelt til AAU-studerende for tredje gang i 2020.

NOVI stiftede i 2018 et iværksætterlegat på 250.000 kroner til den eller de 9.-10.-semesters studerende på Aalborg Universitet (AAU), som kunne præsentere en forretningsidé med et så bæredygtigt potentiale, at konceptet kunne omsættes til en ny virksomhed i Aalborg.

Vinderne af dette års iværksætterlegat er tre studerende fra AAU, som står bag TRAVELLI – en app for rejsende kvinder, som giver mulighed for at skabe kontakt og chatte med andre kvinder.

TRAVELLI app’en har for nuværende 2 funktionaliteter; Near Me og Matched Trips, som gør det muligt for kvin-der at finde rejse rejsekammerater, både inden afgang og under rejsen. Disse funktionaliteter er kun begyndelsen, da teamet er i fuld gang med at udvikle yderligere features. TRAVELLI gør op med den traditionelle måde at rejse ved at facilitere en let, praktisk og sikker rejsefacon, som fører til nye bekendtskaber, rige oplevelser og fantastiske rejser. Rejseappen er kun for kvinder.

- Ud af de fire finalister, som præsenterede deres idé for dommerpanelet, var der enighed om at TRAVELLI var vindergruppen. TRAVELLI havde selv oplevet et problem, der krævede en god løsning, og kastede sig derfor ud i at undersøge hvilke løsningsmuligheder, der var til stede. Under præsentationen for dommerpanelet demon-strerede gruppen overbevisende, hvorfor netop denne løsning vil ramme et publikum. Det er derfor en glæde at kunne overrække NOVI NewTech legatet til TRAVELLI, siger adm. direktør i NOVI Henrik Lundum, der sammen med Dorte Stigaard, Innovationsdirektør på AAU, og iværksætteren Mads Peter Veiby udgør dommerkomitéen.

Se video om vinderne af Novi Newtech Legatet 2020:
 

 

Grundet Covid-19 blev legatet ikke som vanligt uddelt på AAUs årsfest i marts. Der vil i stedet i august måned blive afholdt en diplomoverrækkelse og fejring af vinderne.

TRAVELLI er allerede flyttet ind i iværksætterhuset GrowAAL EAST, hvor de er i gang med at færdigudvikle deres app.

Læs mere om appen på travelliapp.com

For yderligere information, kontakt venligst:

AAU Update nyhedsliste

Se listen