AAU Update

AAU er langt fremme med rammer for udenlandsk samarbejde

AAU er langt fremme med rammer for udenlandsk samarbejde

Efter det seneste års kritiske pressehistorier om universiteternes samarbejde med Kina har AAU indført en lang række nye tiltag. Og flere er på vej. For både forskere og universitetsledelse skal fortsat øge opmærksomheden om både formelle og politiske problemstillinger i forbindelse med udenlandske samarbejdspartnere. Det fremgik af ugens institutledermøde.

Af Anette Marcher, rektorsekretariatet

Aalborg Universitet (AAU) er langt fremme med procedurer og tiltag, der kan minimere risikoen for spionage, misbrug af forskning og andre faldgruber ved samarbejde med internationale aktører. På mange områder endda meget længere fremme end de andre danske universiteter.

Men der udestår stadig uløste problemstillinger. Og både forskere og universitetsledelse skal fortsat øge opmærksomheden på de udfordringer, der er forbundet med udenlandsk samarbejde – hvad enten det drejer sig om konkrete sikkerhedshensyn, formelle regler eller mere uhåndgribelige politiske og etiske spørgsmål.

Desværre er der ingen nemme løsninger. Udfordringerne forbundet med udenlandsk samarbejde er komplekse og ofte helt nyt land for universiteterne. Ikke mindst fordi tanken om at sætte grænser og hegn op omkring forskningen strider mod dens frie og internationale natur

Det stod klart efter en drøftelse på rektoratets halvårlige institutledermøde 9. september, hvor rektor Per Michael Johansen bl.a. indledte med ordene:

- Som universitet skal vi ikke føre udenrigs- eller sikkerhedspolitik. Men vi må ikke være blinde for, at vi er en vigtig samfundsaktør, der har et selvstændigt ansvar for at udøve vores virke på en måde, så det ikke skader vores land eller vores lands konkurrencevilkår, og så vores forskning ikke misbruges til noget, vi ikke kan stå inde for.

På mødet, som direktionen, prodekaner, institutledere og ledere i AL-gruppen deltog i, gav rådgivere fra PET en fortrolig briefing om det nuværende trusselsbillede mod universiteterne, hvorefter kontraktchef Nina Schjoldager gennemgik de procedurer, universitetet har eller arbejder på at indføre i forbindelse med internationale samarbejder.

Kritiske historier i pressen

En del af de nye tiltag er sat i gang efter det seneste års mange kritiske pressehistorier om danske universiteters samarbejde med forskellige kinesiske aktører. En stor del af historierne har handlet om samarbejde med kinesiske universiteter med tætte bånd til militæret eller med private selskaber, der mistænkes for at bidrage til krænkelser af menneskerettigheder i Kina. Artiklerne har affødt stærk kritik både fra indenlandsk politisk hold, fra udenlandske analytikere og fra menneskerettighedsorganisationer.

Den negative omtale fik sidste sommer daværende forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen til at nedsætte et udvalg, som skal undersøge, om der er brug for nye regler eller retningslinjer for universiteternes samarbejde med udenlandske aktører. Udvalget, hvor dekan Mogens Rysholt Poulsen fra ENGINEERING repræsenterer AAU, skal efter planen aflevere sine anbefalinger ved årets udgang.

På AAU har debatten dog også ført til et gennemgribende eftersyn af universitetets internationale samarbejder og hvordan vi håndterer dem. Bl.a. satte Kontraktenheden sidste sommer gang i en kortlægning af alle AAU’s formelle samarbejder med kinesiske partnere. For som kontraktchef Nina Schjoldager sagde på institutledermødet:

- Vi skal selv vide og være bevidste om, hvad vi har gang i rundt omkring. Det er ikke omverdenen, som skal komme og fortælle os det.

Farlige teknologier på TECH og ENG

Af samme årsag blev der også sidste sommer sat turbo på en kortlægning af potentielt farlige teknologier på TECH og ENGINEERING. Den var i forvejen undervejs og skal give et overblik over, hvor der er risikoområder, som måske skal omfattes af ekstra sikkerhedsforanstaltninger eller begrænset adgang for udenlandske besøgende.

Omvendt vil kortlægningen også vise hvilke forskningsområder, der ikke er omfattet af de internationale regler for f.eks. dual use-teknologier og dermed ikke behøver at være omgivet af ekstra høj beskyttelse.

Processen vil i den kommende tid blive bredt ud til SUND og det kommende SSH-fakultet, hvor f.eks. samlinger af forskningsdata kan udgøre et potentielt mål for forskningsspionage.

Ud over kortlægningerne er der på TECH og ENGINEERING indført en skærpet legalitetskontrol af samarbejdsaftaler med udenlandske parter. Den betyder bl.a., at nye formelle samarbejder med kinesiske parter nu kræver godkendelse af dekanen.

Screening af ph.d.’er og gæsteforskere

Nogle af det seneste års kritiske pressehistorier har handlet om kinesiske forskere eller ph.d.-studerende, som har haft tilknytning til eller arbejdet sammen med kinesiske militærinstitutioner eller –universiteter, uden at de danske universiteter har haft kendskab til det. For bl.a. at imødegå lignende tilfælde i fremtiden har AAU indført en gennemgribende screening inden ansættelse af udenlandske forskere, ph.d.-studerende og gæsteforskere. Screeningen omfatter bl.a. tidligere publikationer, affiliering, hjeminstitution og hvilke teknologier, data og information, vedkommende vil få adgang til på AAU.

Derudover er en række nye tiltag på bedding. Herunder et større fokus på indberetning af bibeskæftigelse, forskeres tilknytning til andre forskningsinstitutioner og æresbevisninger samt en politik for håndtering af interessekonflikter.

Øget bevidsthed hos ledere

Sidst, men ikke mindst, skal der arbejdes med at øge bevidstheden om faldgruberne i forbindelse med udenlandske samarbejder hos ledere og forskningsledere. Dette skal bl.a. ske gennem briefinger om spionagetrusler, temamøder om menneskerettigheder og etiske problemstillinger, kurser og rådgivning hos PET samt sikkerhedsvejledninger i forbindelse med udlandsrejser og besøg.

Kontraktchef Nina Schjoldager påpegede på institutledermødet, at der nogle steder på AAU allerede er ekstremt høj opmærksomhed på problemstillinger omkring internationalt samarbejde.

- Vi er langt fremme. Men vi skal endnu længere frem. Det handler jo også om at passe på vores medarbejdere. De risikerer at få en tur i vridemaskinen, og noget af det, vi taler om her, kan faktisk også være strafbart, sagde kontraktchef Nina Schjoldager.

Eksport af farlige teknologier eller teknologier, der regnes for dual use, kan straffes med fængsel i op til seks år og kan på nogle områder omfatte både teknisk bistand og forskningsformidling.

AAU Update nyhedsliste

Se listen