AAU Update

Pindsvinestudie fra AAU trak overskrifter i ind- og udland

Et nyt studie om pindsvin og robotplæneklippere fra Institut for Kemi og Biovidenskab har i denne uge fået stor opmærksomhed i både danske og udenlandske medier.

Lagt online: 06.05.2021

Hvad sker der, når en robotplæneklipper møder et pindsvin? Og hvilke typer af plæneklippere kan forvolde størst skade på de små kræ?

De spørgsmål kunne læsere i denne uge få svar på i en række medier i både ind- og udland. Anledningen var et nyt studie fra Institut for Kemi og Biovidenskab, der har undersøgt relationen mellem robotplæneklippere og pindsvind. 

Undersøgelsen er lavet af blandt andre postdoc i biologi ved AAU og Oxford, Sophie Lund Rasmussen, som blev interviewet til flere af artiklerne. 

- Vi ved, at pindsvinebestanden er i tilbagegang, og vi ved, at andre haveredskaber som kanttrimmere kan skade og dræbe pindsvinene. For at redde bestanden skal vi holde et skarpt øje med, hvilke farer pindsvinene møder, så vi kan gøre vores bedste for at forhindre dem. Med vores undersøgelse får vi et klarere billede af, hvor stor skade robotplæneklippere gør på pindsvin – og nogle af dem er altså dødsensfarlige, sagde hun til DR Viden. 

Læs om undersøgelsen hos DRBerlingske, Videnskab.dk, The Times og Fyens Stiftstidende