AAU Update

AAU-forskning i rejsningsproblemer omtalt hos DR og Politiken

DR og Politiken har i denne uge sat fokus på resultaterne af nyt ph.d.-projekt fra Klinisk Institut, der har undersøgt motions gavnlige effekt på mænds rejsningsproblemer.

Lagt online: 07.05.2021

Fire gange 40 minutters motion om ugen har gode effekter på mænds rejsningsproblemer, viser et nyt ph.d.-projekt på AAU. Det er blandt andre lavet af Helle Gerbild, ph.d.-studerende ved Klinisk Institut, som i denne uge blev interviewet om undersøgelsen af Politiken og DR. 

- Den mest udbredte årsag til rejsningsbesvær er dårligt kredsløb som følge af åreforkalkning. Der skal blod ud i penis, hvis den skal blive stiv og hård, og derfor er det faktisk helt oplagt, at motion kan hjælpe, sagde hun til Politiken.

Læs Politikens artikel ’Ny forskning: Knap tre timers motion om ugen kan kurere mænds rejsningsbesvær’ via Infomedia (kræver AAU-login – brug artiklens titel til at søge den frem)

Læs også om undersøgelsen hos DR