AAU Update

AAU-forskning i Berlingske viser nye sider af unges overgange til voksenlivet

Når unge flytter ud hjemmefra, kan det være en prøvelse for både dem og deres forældre. Det viser ny AAU-forskning, der i denne uge bliver omtalt hos Berlingske.

Lagt online: 30.06.2021

Mange unge fylder hverdagen helt op med arbejde, sport, venner og familiebesøg, når de flytter hjemmefra. Andre kæmper med ensomheden, når de endelig sidder alene i egen bolig. For forældrene kan overgangen også være svær. Det viser et nyligt afsluttet forskningsprojekt fra AAU, som i denne uge bliver omtalt hos Berlingske. 

Bag projektet, der har navnet ’Den gode overgang’, står en gruppe forskere fra Center for Ungdomsforskning og Forskningscenter for Video ved Institut for Kultur og Læring.

- Mange unge har høje forestillinger om, hvad ’det gode voksenliv’ er. Listen er lang og kan indebære alt fra den perfekte lejlighed på den rigtige adresse til det fede studierelaterede arbejde. Men det er de færreste, der kan realisere det hele, og når de får knust de drømme, så kan det ramme dem hårdt, forklarer Niels Ulrik Sørensen, lektor på Center for Ungdomsforskning, til Berlingske.

Læs Berlingskes artikel ’Når drømmene bliver knust, rammer det de unge hårdt: »Jeg fik et kæmpe chok«’ via Infomedia (kræver AAU-login – brug artiklens titel til at søge den frem)

Læs også mere om projektet her