AAU Update

Tilbage til hverdagen - foredrag med Pia Hauge

Tilbage til hverdagen - foredrag med Pia Hauge

Kom godt i gang med genåbningen med god energi, høj motivation og produktivitet.

Tidspunkt

28.06.2021 kl. 12.00 - 10.09.2021 kl. 10.00

Beskrivelse

Vi har inviteret Pia Hauge til at dele sin viden om det gode arbejdsliv og give os en lang række idéer til, hvordan vi sammen kan skabe og understøtte gode processer i forbindelse med tilbagevenden til de fysiske arbejdspladser. 

Indhold

Foredraget har fokus på at give tilhørerne en masse konkrete forslag at vælge imellem. Der er både forsknings-inspiration, eksempler fra andre virksomheder og nye læringer fra eksperimenter, ligesom der lægges vægt på at bruge de fysiske rammer til at stimulere fællesskab, samarbejde og kreativitet.

Foredraget indledes og afsluttes med en kort tale fra AAUs øverste ledelse og har en varighed af i alt 55 minutter. 

Ved tilmelding kan du vælge mellem to datoer: 6. september eller 9. september, begge dage fra kl. 14.00 - 14.55.

Deltagere

Målgruppen er primært ledere, HR-medarbejdere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der har særligt ansvar for at sikre, at vi kommer godt tilbage, men alle ansatte på AAU er velkomne. 

Hvem er Pia Hauge?

Pia er fordybelses-forkæmper og kombinerer hjerneforskning og organisationsteori

  • Rådgiver, forfatter & foredragsholder
  • Tidl. chefrådgiver i DR, ekstern lektor på Københavns Universitet og ledelseskonsulent hos Advice
  • Forfatter til KONTORKOMA - Fra støj til fordybelse i dit arbejde 
  • Rådgiver i Future Work Lab
  • Nøgleord: Hjerne-ledelse, personlig performance, mental sundhed, innovation, distanceledelse, indretning af fremtidens arbejdsrum
  • Udvikler af: DRs talentprogram DR Akademi og DR Hjernestarter
  • Særlig viden om arbejdsmæssig FORDYBELSE
  • Optræder som ekspert i P1, P4, Radio4, Politiken mv.

Brug for mere hjælp eller inspiration?

Pia er en af de rådgivere, vi anbefaler til at hjælpe med din ledergruppes konkrete drøftelser og aftaler i forbindelse med tilbagevenden til fysiske arbejdspladser, indretning af fælleskontorer, aktivitetsbaseret indretning og blended work. Konkakt os for mere information og få Pias kontaktoplysninger.

Kontakt AAU

Har du spørgsmål vedr. arrangementskalenderen på AAU, kan du kontakte AAU Kommunikation

E-mail: aaukommunikation@adm.aau.dk